Engelsk på HTX i faglig samspil med kommunikation/IT og teknologihistorie
Den industrielle revolution
- et tværfagligt inspirationskursus for lærere på HTX
Formål
Kurset har som formål at ruste deltagerne til at fungere som igangsættere og inspiratorer i forbindelse med tværfaglige
projektforløb på HTX mellem fagene engelsk, it/kommunikation og teknologihistorie.
Målgruppe
Undervisere på HTX i fagene engelsk, it/kommunikation og teknologihistorie.
Forløbet er særligt velegnet til lærere, der skal i gang med - eller har lyst til at gå i gang med - et tværfagligt
projektforløb, fx som optakt til en studietur til London eller Nordengland.
Det anbefales, at man tilmelder flere fra samme skole, helst repræsentanter fra alle tre fag.
Kursusform
Workshops kombineret med korte oplæg. På kurset og mellem kursusgangene udarbejder deltagerne
selv undervisningsmateriale og skitser til projektforløb, som gøres tilgængelige for deltagerne på VISL's hjemmeside.
Indhold
Hovedemnet for kurset vil være "Den industrielle revolution".
Med udgangspunkt i udvalgte, autentiske websites fra britiske museer arbejder deltagerne med ideer og skitser til
undervisningsforløb, der integrerer de tre fag i et projektforløb.
Kursisterne vil selv formulere sætninger på engelsk med relevante, faglige vendinger, som
efterfølgende vil blive analyseret på ISK' IT-Center, så disse sætninger kan anvendes til forskellige former for
analyse ved hjælp af VISL systemet. Desuden vil sætningerne blive indtalt af "native speakers", også som en hjælp
til underviserne i teknologihistorie og kommunikation/IT. Desuden gives der eksempler på relevant litteratur, der
kan indgå i det tværfaglige forløb.
Teknologihistoriedelen tager udgangspunkt i websites fra britiske museer, og der udarbejdes øvelser
og spørgsmål til informationen på udvalgte sites. Disse lægger op til både problembaseret refleksion hos eleverne og
til træning af faktuel viden.
I it og kommunikation arbejder deltagerne med kommunikationsplanlægningen af et website med titlen
"det virtuelle museum". Hovedfokus vil være på faglige og didaktiske overvejelser i forbindelse med planlægningen,
og kun i mindre grad på det konkrete kommunikationsprodukt. Fokusområder er:
- vurdering af udvalgte, britiske museers websites (forundersøgelse)
- faglig formidling: skriv til nettet, inklusive den engelske dimension
- usability (brugervenlighed, funktionalitet)
- kildevurdering
Yderligere oplysninger: Anette Wulff (tlf. 65 50 33 62)
<wulff@language.sdu.dk>
Course Materials
|