|
|
symbol
|
category
|
examples
|
|
n
|
substantiv, nomen
navneord
|
træerne (intetkøn, flertal,
nominativ)
menneskers (intetkøn, ental, genitiv)
kærlighed (fælleskøn, ental, nominativ)
|
|
|
proprium
egennavn
|
Napoleon=Bonaparte (nominativ)
Danmarks (genitiv)
|
|
adj
|
adjektiv
tillægsord
|
smuk (fælleskøn), smukt (intetkøn)
rigere (komparativ)
dejligst (superlativ)
|
|
v
|
v-fin
|
finit verbum
bøjet udsagnsord
|
lykønsker (nutid), gik (datid)
spis (bydemåde), spises
(nutid passiv)
|
|
v-inf
|
infinitiv
navneform
|
gå (infinitiv aktiv)
høres (infinitiv passiv)
|
|
v-pcp2
|
perfektum participium
datids tillægsform
|
undervurderet (ubøjet), købte (flertal)
varetægtsfængsledes (genitiv)
|
|
v-pcp1
|
præsens participium
nutids tillægsform
|
syngende (nominativ)
svømmendes (genitiv)
|
|
art
|
artikel
kendeord
|
et smukt
syn (intetkøn ental ubestemt)
de første snebyger
(flertal bestemt)
|
|
pron
|
pronomen
stedord
|
jeg (personlig, nominativ,
ental) [subst.]
dem (personlig, akkusativ,
flertal) [subst.]
disse (demonstrativ,
flertal) [adjektivisk]
min (possessiv, ental fælleskøn) [adjektivisk]
ingenting (mængde-pronomen)
[substantivisk]
som (relativ), hvem (interrogativ) [subst.]
|
|
adv
|
adverbium
biord
|
ud (retning), ude (sted), aldrig (tid)
langsomt (måde), ikke
(nægtelse)
her, dér, nu, da
(pronominer)
meget, særdeles, nok, så (intensitet)
hvor, hvornår
(interrogativ)
|
|
num
|
numerale
talord
|
to, 17 (kardinaltal)
andet, tredje, 17. (ordinaltal)
|
|
prp
|
præposition
forholdsord
|
mod fjenden, på/under bordet
|
|
conj
|
konjunktion
bindeord
|
og, eller, men (sideordnende)
at, hvis, om, skønt (underordnende)
evt.: end, som (prædicerende)
|
|
infm
|
infinitivmærke
navneformsmærke
|
at
|
|
in
|
interjektion
udråbsord
|
hej!
|
|
|
|
|
|
1. Propria
(egennavne) betragtes her som en underkategori af substantiv-klassen. Det
anbefales af praktiske grunde at betragte også sammensatte navne som ét ord, fx
Mona_Lisa, Rasmus_Rasmussen,
Peter_van_Damme.
2. Det
kan være nyttigt at underopdele verbalklassen. Således er det de finitte
verber, der er de "egentlige" verber, som det bl.a. ses i de danske
kryds-og-bolle-regler for kommasætning. Infinitiver og infinitiv-sætninger kan
erstatte substantivisk ledmateriale ("navneform"), og participier har
en adjektivisk distribution som dependenter og prædikativer.
3. Pronomenklassen
underopdeles traditionelt på mange forskellige måder. For sætningsanalysen er
det vigtigt at skelne mellem substantiviske og adjektiviske pronominer. De
substantiviske pronominer (han, hun, ham,
hende, alt, ingenting) kan udfylde de samme ledpladser som substantiver og
nominalgrupper (fx subjekt û,
direkte objekt ▲), mens de adjektiviske pronominer (min, disse, få, flere, nogle) typisk indgår som dependenter
(<>) i nominalgrupper. Nogle pronominer (den, det, intet, ingen) tilhører begge grupper.
4. Ordene
end og som bruges som (sammenlignings-) indledere både for sætninger og
grupper, og man kunne vælge at tale om underordnende konjunktioner i det første
tilfælde, og om præpositioner i det andet. Et alternativ er at betragte ordene
som prædicerende konjunktioner, og
udmønte forskellen ved at lade dem styre enten en finit ledsætning (=
underordnende konjunktion) eller en averbal sætning (= præposition). Jf. også
kommentar 4-1 og 8.3!
|
|