GrammarSoft ApS |
|
||||
|
E.Bick, VISL-værktøjer i gymnasiet, 9/2002 VISL - Tværsproglig computer-baseret grammatikundervisning
VISL (Visuel Interaktiv Syntaks Læring) er et tværsprogligt undervisnings- og forskningsinitiativ, der blev lanceret i 1996 som et oprindeligt 3-årigt samarbejde mellem ISK (Institut for Sprog og Kommunikation) på Odense Universitet (i dag Syddansk Universitet) og CTU (Center for teknologistøttet uddannelse). Projektet har siden tiltrukket støtte og "joint ventures" fra en lang række forsknings- og uddannelsesinstitutioner og -fonte i både ind- og udland. Aktiviteterne ledes af undertegnede (Eckhard Bick, projektleder) og John Dienhart (projekt-koordinator), og i alt er det ca. 75 involverede universitetslærere, forskere, studerende og programmører, der igennem tiden har arbejdet for projektet. Kongstanken ved VISL er at realisere og forene det informationsteknologiske potentiale inden for automatisk sproglig analyse (tagging/parsing) på den ene side og computer-baseret interaktiv undervisning på den anden side, og at gøre resultatet tilgængelig for alle igennem internet-mediet (https://edu.visl.dk). Den "usynlige" forskningsgrammatik i dette tostrengede system anvender Constraint Grammar metoden (CG), der leverer særdeles robuste computeranalyser af naturligt sprog, mens den synlige "front end" består af html- og java-baserede undervisningsprogrammer, spil og sproglige værktøjer. Forsøgspersoner der husker 30% af indholdet i en ren auditiv præsentation, og 70% i en audiovisuel kontekst, kan opnå huskerater på op til 90% igennem "learning-by-doing", og det er her vi mener at VISL's computer-sprogspil, musbaserede pege-, farve- og flytte-operationer etc. kan gøre en forskel. VISL tilbyder i dag grammatisk undervisningsmateriale for 21 sprog, hvad angår de romanske og germanske sprog også for frit sprogligt input (dansk, engelsk, portugisisk, spansk, tysk, fransk og italiensk). Systemet er under konstant udvikling både hvad angår computerens grammatiske formåen, brugervenlighed og pædagogiske redskaber. VISL's grammatiske filosofi fokuserer således på 5 nøglebegreber: Tværsproglighed, fleksibilitet, interaktivitet, naturlighed og tutoring, og der understøttes flere forskellige undervisningsniveauer og pædagogiske modeller. I starten af 2001 lanceredes et særligt skole-niveau, VISL-lite, hvor det er muligt at reducere antallet af grammatiske kategorier og at arbejde med den danske "kryds-og-bolle"-notation. Idéem blev fulgt op af en tværsproglig introduktionstekst og øvelser (Grammy i Klostermølleskoven), der er tilgængelig dels på VISL's hjemmeside, dels som trykt undervisningsmateriale (ISBN 87-89621-11-5). VISL-lite blev i 2002, i et samarbejde mellem VISL-gruppen og undervisningsministeriets fagkonsulenter, udgangspunkt for lanceringen af VISL-GYM for samtlige 10 danske gymnasiesprog. Analysesystemet i VISL-lite er sproguafhængigt og anvender de samme kategorier og symboler for samtlige sprog. Som i universitets-versionen skelnes der konsekvent mellem form (ordklasser, ordgrupper og sætninger) og funktion (subjekt, objekt, verbal m.m., samt kerner og dependenter). Synergieffekten ved brug af VISL-systemet kan forventes at lette overgangen fra gymnasiet til universitet, eller fra et sprogfag til et andet, men vil også kunne udnyttes igennem et konkret tværsprogligt undervisningsforløb på et gymnasium, hvor flere sprogfag samtidig afsætter et antal undervisningstimer i samme periode til grammatikundervisning. Selvom VISL selvfølgelig også kan bruges til ét-sprogede forløb, til repetition eller til at krydre et eksisterende undervisningsforløb, er det den tværsproglige eller niveau-overskridende situation hvor VISL-systemet udnyttes maksimalt.
Et didaktisk forslag til undervisningsprogressionen
Der tages her udganspunkt i et tværsprogligt introduktionsforløb i gymnasiet, Synergieffekten i et tværsprogligt forløb understøttes af at der bruges de samme international-latinske begreber og sproguafhængige symboler, den samme øvelses- og niveauprogression og de samme interaktive redskaber og sprogspil på internettet. Det er i planlægningen af et længere undervisningsforløb i grammatik vigtigt at benytte VISL's niveau- og kompleksitetsfiltre, samt at undervise form før funktion, og kryds-og-bolle før træanalysen. Nedenstående følger et forslag til en sådan undervisningsprogression. Tallene i parentes angiver de relevante kapitler i Grammy-bogen, hvor sætningsmaterialet følger den foreslåede progression.
VISL's interaktive sprogspil og syntaktiske træer, der er nævnt i skemaet, kan bruges i fællesskab i et computer-lokale, men er i princippet uafhængige af klassemiljøet og tillader også individuelt hjemmearbejde, internet-tutoring eller niveau-differentiering. Fase 1 (gul ramme i oversigten): Det foreslås, at læreren først introducerer de vigtigste ordklasser og deres farvekoder på tavlen, fulgt op af understregningslektier o.l, samt java-programmet Match form, hvor eleven skal forbinde latinske udtryk som "substantiv" og "adjektiv" med de tilsvarende danske ord og deres farvekoder. Blandt VISL's ordklassespil er det rolige farvespil Paintbox (mal substantiverne blå og verberne røde), det hæsblæsende skydespil Shooting Gallery (skyd adjektiverne i de rullende sætninger), det Tetris-lignende WordFall, hvor brugeren med piletasterne skal guide ordene i deres respektive ordklassefelter, og det avancerede Labyrinth, hvor spilleren jages af et sultent spøgelse. I samtlige spil er det muligt at skræddersy det sæt af ordklasser eller funktions-kategorier man ønsker at arbejde med (fx kun hovedordklasserne substantiv, verbum, adjektiv), og man kan også lade computeren evaluere præstationen, opstille highscores eller tilpasse øvelsen til elevens individuelle progression og vanskeligheder. Fase 2 (grøn ramme i oversigten): Næste logiske trin i forløbet er introduktionen af de syntaktiske funktioner på sætningsniveau (kryds-og-bolle-systemet). Igen anbefales det først at arbejde med enkle understregningsøvelser (tavle, papir) for de vigtigste sætningsled (SVO, senere prædikativ og adverbial), fulgt op af interaktive computer-baserede øvelser, og udbygning med yderligere kategorier (fx kerne, dependent, sideordning, hjælpeverbum). Et velegnet VISL-spil er her PostOffice, hvor eleven stempler ord med kryds-og-bolle symboler, for at markere deres funktion i sætningen. Også dette spil kan niveaudifferentieres ved at fravælge bestemte kategorier individuelt. Bemærk i øvrigt, at sætningerne i PostOffice og Paintbox valgfrit kan være tilfældige sætninger fra en database (fx. Grammy eller GYM), eller "live" indtastede sætninger fra andre kilder. Det næste trin i undervisningsforløbet foreslås baseret på egentlige syntaktiske træer. Mens der på de to første trin har været om "flade" analyser med vægt på det enkelte ord, er det vha. træerne muligt at vise fx. at grammar was easy er objektet i sætningen Who said grammar was easy?, at det i Anne og Peter så en god film ikke bare er filmen, der er objekt (børnenes første, semantiske intuition), men en god film, og at Anne og Peter kan beskrives som en sideordning (paratagme), der som helhed er subjekt, snarere end to selvstændige subjekter. I første omgang vises træerne færdigt (eksempel 1) eller udfoldes trin for trin (fx klasseundervisning med video-kanon). Ved at røre træets "knuder" med musen, kan eleverne få oplysninger om form og funktion, og vænne sig til den syntaktiske terminologi, en proces der desuden understøttes af VISLs Match function quiz. Fase 3 (rød ramme i oversigten): Efter at være blevet fortroligt med led-terminologien og de syntaktiske træer, sættes eleverne omsider til selv at konstruere træer og angive form og funktion i VISLs interaktive programmer. I det indledende spil SynTris kan eleven arbejde med sætningsled uden selv at skulle bygge hele træet, idet computeren foreslår mundrette bider til opmærkning. I SpaceRescue derimod skal brugeren selv afgøre, hvor hvert led starter og slutter, inden leddets funktion specificeres. Det mest komplekse undervisnings-modul er som i fase 2 det visuelle træprogram, hvor sætningerne vælges individuelt og analyseres til bunds. Denne gang nøjes man ikke med inspektion, men bygger og navngiver selv hele træet, dog gerne med vejledende fejlkommentarer fra den "elektroniske hjælpelærer", som vist i træ-eksempel 2, hvor eleven har samlet gruppen en hest, og er begyndt på at samle ledsætningen Hvis du har lyst. Det forkerte forsøg at klikke en objekt-trekant oven i ordet du har afstedkommet en forklarende fejlkommentar. Brugerfladen kan tilpasses mht. sprog (menupunkt Sprog), bogstavforkortelser og symboler (menupunkter Symboler og Opsætning-Teaching environment), kompleksitet og flere andre størrelser. Rører muse-markøren ved en forkortelse eller et symbol, vises kategoriens fulde navn på det valgte sprog. Bemærk, at brugeren har valgt den grafiske symbolnotation med kryds-og-bolle og farvekodede ordklasser (blå substantiver, røde verber, grønne adjektiver etc.). Pt. understøttes følgende niveaudifferentieringer:
Herudover er det muligt at indstille kategoribjælken øverst i programmet til enten minor eller major (menupunkt teaching environment), hvor minor som udgangspunkt kun viser de vigtigste kryds-&-bolle-kategorier og hovedordklasserne, men medtager mere avancerede kategorier hvis de rent faktisk er brugt i sætningen. VISL-øvelser hands-on
1. Ordklasseøvelser
1.1. Paintbox (spil hvor ord skal farves for ordklasse) 1.2. WordFall (spil hvor ord føres ned i Tetris-lignende kategori-kasser) 1.3. ShootingGallery (spil hvor ord af en bestimt klasse skal "skydes") 1.4. Labyrinth (spil hvor man skal finde vej i et ordklasse-labyrint, mens man jages af et spøgelse)
2. Syntaktiske øvelser ("kryds-og-bolle", passive træstrukturer)
2.1. PostOffice (spil hvor ord stemples som grundled, genstandsled etc.) 2.2. Java-træ-inspektion (interaktiv udfoldning og inspektion af syntaktiske træer)
3. Syntaktiske øvelser (aktive træstrukturer)
3.1. Syntris (spil hvor færdigskårne konstituenter funktionsmarkeres af faldende tetris-brikker) 3.2. SpaceRescue (spil hvor konstituenter både samles og "laser-markeres" for syntaktisk funktion) 3.3. Java-træ-bygning (interaktiv konstruktion og opmærkning af syntaktiske træer)
Ad 1.1. Paintbox
Ad 1.2. WordFall
Ad 1.3. Shooting Gallery
Ad 1.4. Labyrinth
Ad 2.1. Post Office
Ad 3.1 SynTris
Ad 3.2 SpaceRescue
Ad. 2.2 Java-træ-inspektion Detter er et egentlig undervisningsmodul med mange facetter og muligheder. For fx dansk og fransk er det muligt at arbejde såvel med kontrollerede øvelsessætninger (fx GYM) som med frit input fra egne kilder. Desuden er det muligt at arbejde med lette sætninger i et tværsprogligt miljø (Grammy). I alle tilfælde er der mulighed for at reducere eller forøge antallet af grammatiske kategorier for at tilpasse systemet til forskellige undervisningsniveauer:
A) Vælg "World of VISL -> Danish -> Non-automatic parse", og herefter studenterhuen. Skriv GYM og et tal mellem 1 og 200 i tekstruden eller klik på en udvalgt sætning for at få fat i materiale fra gymnasie-samlingen. Vælg "lite"-niveau'et i "notational conventions". Valget mellem dansk og engelsk metasprog, samt mellem minor og major (antal viste kategorier) træffes enten inde i Java-programmet, eller samlet ved at klikke på GYM-bundle. Sætningen "sendes af sted" med RETURN tasten. For fransk, vælg Grammy -> preanalyzed og skriv FR1f for at få sætningen "Tu aimes la neige?". Når Java-appletten er startet, prøv følgende:
B) Vælg "World of VISL -> dansk (kun eksperimentelt i fransk) -> tree structure" og skriv en vilkårlig, ikke alt for vanskelig, sætning i tekstruden, fx af typen A og B lavede X, da de arbejdede i Y sidste år. Fremkald en træanalyse som under (A), ved at vælge niveau og trykke "go". Hvis sætningen ikke kan analyseres, prøv da at vælge "source" i "parser" menuen, for at se en delvis analyse i rånotation. Vælg "quit" i java-vinduets "fil"-menu for at vende tilbage til input-vinduet.
Ad. 3.3 Java-træ-bygning
Vælg "World of VISL -> International VISL lite (Schools)" for at se den danske del i det tværsproglige skole-modul med fortællingen om flodhesten Grammy og bæveren Michael.
4. Find korpus-eksempler Vælg "World of VISL -> Corpus search -> Dansk" (http://corp.hum.sdu.dk) og click knappen for "dfk" (Dansk Fri-Korpus), eller korpus90/2000 som "rå tekst". Ingen af disse tekstsamlinger er password-beskyttet. Skriv fx "handels[^ ]+er ", for at finde sammensatte ord i flertal, der indeholder "handels". Hvilke af de fundne eksempler er ikke i flertal? Hvad er de hyppigste konnotationer for ordene "tosproget/tosprogede" og "flersproget/flersprogede"? Er det entals- eller flertalsformen, der er mest almindelig? Hvad er mest almindelig i dansk - e-mail, e-brev eller e-post? Hjemmeside eller home page?
|