FYENS STIFTSTIDENDE SØNDAG 13. JUNI
2004
Vi
trænger til sproglig
førstehjælp
STAVEFEJL: Lærernes sociale anseelse lider
skade, når de sender meddelelser fyldt med fejl
Af Susanne Dahl
Berlingske Tidende
Det danske talesprog bevæger sig stadig
længere væk fra det skrevne ord, og det gør
det sværere for danske børn at lære at stave.
Derfor er lærernes egne evner til at stave korrekt så
meget desto vigtigere. Og det svækker deres autoritet, hvis
de ikke selv kan stave til »karrusel« eller bytter
om
på endelserne -ene eller -ende.
- Det er en ærlig sag at
have svært ved at stave, men man svækker sin
autoritet som lærer, hvis meddelelser til forældrene
er fyldt med stavefejl, siger sprogprofessor Jørn Lund,
der mener, at den
manglende beherskelse af det danske sprog
ligefrem kan skade lærernes sociale omdømme.
- Mange mennesker opfatter
mange stavefejl som tegn på sjusk eller manglende
fagkyndighed. Det er ikke altid, at det er tilfældet, men
sådan fungerer de sociale mekanismer, siger Jørn
Lund.
"Man svækker sin autoritet som
lærer, hvis meddelelser til forældrene er fyldt
med
stavefejl."
Sprogprofessor Jørn Lund.
Han opfordrer lærerne
til at få hjælp med forældremeddelelserne
på lærerværelset, hvis det kniber med
stavningen. Men samtidig pointerer han, at ansvaret for
børnenes sproglige opdragelse ikke kun ligger hos
lærerne, men også gælder journalister og andre
offentlige myndigheder.
Når forventningerne til
lærernes elementære sproglige færdigheder er
særligt stor, skyldes det, at det er vigtigt, at
børnene ser ordene rigtigt stavet, hvis de selv skal have
en chance for at lære den elementære
retskrivning.
Berlingske Tidende bad for
nylig en gruppe lærerstuderende gennemføre en
sproglig test fra Danmarks Journalisthøjskole. Testen
afslørede, at de lærerstuderende har problemer med
både kom-
matering og retstavning.
Også
lærerseminarernes censorkorps kan konstatere, at de danske
lærerstuderende med dansk som linjefag er blevet ringere i
deres elementære sproglige færdigheder.
Når dansk retstavning er
vanskeligere end for eksempel norsk retstavning, skyldes det, at
sammenhængen mellem stavemåde og ordlyd flytter sig
stadig længere væk fra hinanden i det danske sprog.
Faktisk kan man ligefrem tale om, at det er
nødvendigt at beherske hele to for-skellige sprog. For
eksempel var det for 30 år siden tydeligt at høre
forskel på ordene »kraft« og
»kræft«. Men i dag, hvor de
fleste udtaler begge ord som »kraft«, giver det
problemer med at stave ordet »kræft«.
Hos Dansk Sprognævn blev
der i den seneste udgave af retskrivningsordbogen gjort en
indsats for at gøre den danske retstavning mere enkel. For
eksempel blev der ryddet ud i de mange dobbelt-former,
altså ord der har kunnet staves på flere forskellige
måder, for at mindske forvirringen.
Et eksempel er ordet linje,
der tidligere også kunne staves "linie", men i dag kun har
én stavemåde. Men en elementær grammatisk
viden er helt central, hvis danskerne skal forbedre deres
retskrivning.
Førstehjælp
- Der er ingen tvivl om, at der er et behov for
grammatisk førstehjælp. Når først man
har en basal grammatisk viden, bliver det en overkommelig sag at
beherske finesserne i det danske sprog, både
hvad angår retstavning og kommatering,
siger sprogprofessor og formand for Dansk Sprognævn Niels
Davidsen-Nielsen.
Han henviser til den nye lov
om danske retskrivning, hvor der står, at retskrivningen
skal følges af hele det officielle Danmark. Det vil sige,
at alt lige fra sundhedspjecer hos lægen til avisartikler
skal
være korrekt stavet og kommateret. Det
kræver, at mennesker der skriver i offentligheden
løbende opdaterer deres viden om grammatik og nye
stavemåder. Det danske sprog er nemlig under løbende
forandring. Hvad enten vi bryder os om det eller ej.
|