GrammarSoft ApS |
|
||||
|
Uddybende kommentarer 3, del A: Vanskelige objekter
1. Et præpositionsobjekt (u) kan defineres som en præpositionsgruppe (på fransk også evt. pronominerne y og en), der er bundet af verbalet i lighed med andre objekter, og som ikke kan erstattes af adverbier for sted (her, dér), tid (da, nu), måde (således, sådan, på denne måde) og mål (længe, langt). Præpositionsobjekterne er imidlertid ikke et 100% anerkendt koncept, og en forenklende alternativ læsning er som almindeligt adverbial (Ú). Ønsker man dog alligevel at tilkende disse led objektstatus, kan man også vælge at fjerne præpositionen fra gruppen og indlemme den som verbalpartikel (¤) eller almindelig dependent (<>) inde i verbalet (l), for således at stå med et præpositionsløst, "almindeligt" objekt (▲): Jeg û (taler med) l banken ▲. 2. Præpositionsobjekter (u) kan i mange sprog komme "i konflikt" med almindelige indirekte (dativ-) objekter (n), som i Han gav gaven til Malene. Her vil man overfladesyntaktisk kunne tale om et præpositionsobjekt (u), men mange vil hævde at der dybdesyntaktisk er tale om et indirekte (dativ-) objekt (n), fordi det kan erstattes med hende: Han gav hende gaven. På engelsk er problemet to-objekter, på de romansk sprog objekter med fx a, pour, para. Med undtagelse af fransk kan man i de romanske sprog desuden også finde enkelte præpositionsobjekter med a, hvor erstatningstesten fører til en dybdesyntaktisk læsning som direkte objekt (▲), fx. i Julia ama a Romeo. Uddybende kommentarer 3, del B - Adverbialer
1. Ord som op i stå op og over i skære over kan også analyseres som dele af en (diskontinuerlig) verbalgruppe (jf. øvelse 7). 2. Man kan gøre forskel på frie og bundne adverbialer. De frie adverbialer (Ú fA) er de normale. Et bunden adverbial (Ù bA) opfører sig lidt som et objekt, og styres direkte af verbet. Når bundne adverbialer udelades, bliver sætningen mærkelig (?Han bor nu. ?Det varede. ?Mange af hans venner tog.), eller får en anden mening (Den nye chef fik foretagendet.) 3. I nogle tilfælde miner adverbialer om prædikativer (Ä Ps og Å Po), og har en tydelig subjekts-relation (Hun er ikke hjemme) eller objekts-relation (Den nye chef fik foretagendet på ret køl igen). 4.
En præposition er et godt but på starten af et
adverbial. Men ikke altid Der er forskel på Hun tænkte på moren (u
Op) og Hun sad (klatrede rundt) på moren (Ú
A). Eller på tysk Sie steht auf Eis (mit
Schlagsahne, u)
og Sie steht auf dem Eis (des Sees, Ú). |