GrammarSoft ApS

Uddybende kommentarer 5 - Gruppestruktur

1.     En gruppe er en formkategori, der består af en kerne og 1 eller flere dependenter. Især dependenterne kan selv være grupper eller sætninger, men gruppen må ikke indeholde sætningsled (verbaler, objekter etc.) direkte, dvs. som primære led, idet dette vil gøre den til en sætning.

2.     Traditionelt opkaldes grupper efter deres typiske kerne, dvs. nominalgruppe eller substantivgruppe (np, med et substantiv som kerne), adjektivgruppe (adjp), adverbiumsgruppe (advp), pronominalgruppe (pronp), præpositionsgruppe (pp), verbalgruppe (vp). Forkortelserne er engelsk-internationale, idet p'et står for phrase (frase), der betyder gruppe/syntagme.

3.     Udover kernen er også dependenters funktion karakteristisk for den type gruppe, de indgår i. Således kan nominalgrupper kendes på, at de tillader artikler, mens adjektiv- og adverbiumsgrupper tillader forstærkerord som aldeles eller særdeles. Kommer kerne og dependent i konflikt, er det dependenten, der vinder mht. gruppetype, - som fx. i de gamle kræver bedre vilkår, hvor de gamle snarere er en nominalgruppe på trods af at kernen gamle egentlig er et adjektiv. Tilsvarende kunne man sige, at næsten uden penge ikke er en præpositionsgruppe, men snarere en adjektivgruppe med næsten som dependent og en præpositionsgruppe (uden penge) som kerne.

4.     Mens de fleste dependenter i substantiv-, adjektiv- og adverbial-grupper er bestemmere (modifikatorer, Dmod), kan nogle substantiver og adjektiver valensbinde bestemte typer dependenter som argumenter (Darg) på samme måde som verbaler binder deres objekter:

               ansøgningen om støtte
               eksamen i dansk grammatik
               rig på guld
               bange for ikke at slå til

5.     Navne som Peter Petersen eller Franz von Feuerfels er i princippet også grupper, men fordi det kan være vanskeligt at afgøre disse gruppers interne struktur, behandles navne nemmest som 1-ords-enheder (med ordklassen substantiv, og underklassen proprium/egennavn): Peter_Petersen, Franz_von_Feuerfels. Navnene kan imidlertid selv være kerner eller dependenter i (nominal-) grupper: lille <> Peter «, landsstyreformand «Jonathan_Motzfeldt <>.

6.     En særlig gruppestruktur ses ved i sammenligninger, når et komparativord binder en komparativdependent (mere ... end, lige så ... som, så ... at) på den anden side af det ord der gradbøjes eller sammenlignes. Her opstår der en disjunkt dependent-gruppe med mere eller mindre eller så som kerne, og end eller som eller at som dependent:

               det var mere tidskrævende end jeg havde troet
               han er lige så gammel som kæresten
               Han cyklede så hurtigt at vinden rev hans hat af.

7.     Det er en generel regel for såvel de germanske som de romanske sprog, at nominalgruppens lette dependenter – pronominer og artikler – står til venstre for kernen, og tunge dependenter – præpositionsgrupper og relativsætninger – står til højre for kernen. Den normale position for adjektiver i dependentrollen er til venstre i germanske sprog, og til højre i romanske sprog. Når der står adjektivisk materiale til højre i germanske nominalgrupper, er det som regel parentetisk og komma-adskilt, og frit prædicerende i stil med frie prædikativer (fP, fC). Ønsker man at udskille denne slags nominaldependenter, kan man tale om prædikativdependenter (DNpred):

               Mads besøgte trykkeriet, der endelig havde bogen klar.
               Bruden, træt af at vente, var for længst taget hjem.
               Ida, 17 år, og Rikke, 16, var med i aktivitetsdagen.
               Mette Ravnholt (SF) støttede også forslaget.

8.     Også appositioner (DNapp, navnetilføjelser) kan betragtes som tunge nominaldependenter, der tilføjes kommaadskilt til højre for kernen, og minder umiddelbart om prædikativdependenter. I de fleste grammatikker gives der imidlertid kun substantiviske eksempler på appositioner (navne, titler, definitioner):

          Apachernes høvding, Jeronimo, kendte området.
          Johnny, din Brian, giv ham bogen tilbage!

Ønsker man ikke kan skelne mellem substantiviske appositioner og adjektiviske prædikativ-dependenter, kan man enten vælge appositionen som fællesbetegnelse, eller nøjes med den almindelige funktion (adnominal-) dependent (D, DN).

9.     En gang imellem støder man på pronomen-grupper. Den mest almindelige kan beskrives som en adjektivgruppe (adjp) med et adjektivisk pronomen som kerne: meget få, rigtig mange, næsten ingen. Substantiviske pronominer danner sjældent grupper, men kan i så fald beskrives som nominalgrupper (np) med et pronomen som kerne: han selv, noget der virkelig irriterer mig, lille mig.