GrammarSoft ApS

-> Grammy  Visual Interactive Syntax Learning  
 
 

Uddybende kommentarer 6 – Paratagmer

 

CO  
«

koordinerende

konjunktional

Vi købte 3 brød, 10 boller og 5 kager.

Lisa og Leander er taget i byen.

CJT
#

konjunkt

sideordningsled

En gammel men snu flodhest flygtede fra zoologisk have.

Det står ikke klart om han kommer allerede i aften eller først i morgen

par, cu

 

paratagme

Romeo og Julia gik i biografen.

Camilla virkede meget træt og uoplagt.

Det var hans drøm at se Rom og opleve historien

 

1.     Hvor det har interesse, og især i fravær af egentlige koordinerende konjunktioner, kan man godt betragte kommaer som (koordinerende) konjunktionaler.

2.     Udtryk som hverken ... eller eller både ... og kan være vanskelige at analysere. Danske ordbøger betragter hverken og både normalt som adverbier, og man kan så vælge (1) at holde dem helt udenfor paratagmet, som adverbialer på sætningsniveau (Ú), eller (2) at analysere dem som en slags (fokus-)dependent (>) i en (meta-)gruppe med paratagmet som kerne («). På romanske sprog (fx. fransk ou ... ou, ni ... ni) er det mere oplagt (3) at betragte begge dele af udtrykket som (sideordnende) konjunktionaler i samme paratagme, eller evt. som (4) diskontinuerlig konjunktional. Også i den engelske tradition er det almindeligt at betragte begge elementer i either ... or, neither nor og muligvis both ... and som (sideordnende) konjunktion(al)er.

3.     Det er ingen hindringsgrund for sideordning, at konjunkterne ikke har samme form, som fx. i både hjemme og på kontoret, hvor der sideordnes et adverbium (hjemme) med en præpositionsgruppe (på kontoret).  Der findes imidlertid tilfælde- især i forbindelse med udeladte (elliptiske) led – hvor det kan være svært at tildele konjunktet en bestemt form og paratagmet en bestemt funktion. Konjunktets formproblem kan som regel løses ved at betragte enhver form som sætning, hvis den indeholder 2 eller flere funktioner, der normalt tildeles sætningsled. Anne fejrede Nytår i Paris, Berit i London kan således analyseres som to sideordnede helsætninger (om end den anden mangler verbalet). Problemet bliver imidlertid større, jo flere led der skal betragtes som "elliptiske" i den sideordnede "sætning",  som i Til jul gav de datteren en hest og sønnen en bil, hvor både subjekt, verbal og et adverbial (til jul) har relation til begge konjunkter. Her virker det rimeligt at holde disse tre led udenfor paratagmet, der så til gengæld har en underspecificeret ledfunktion («» eller ? eller X). Først inde i konjunkterne markeres hest hhv. bil som ▲ (Od), og datter hhv. søn som n (Oi). På tilsvarende vis kan man vælge at underspecificere konjunkternes form vha. af et dummy-symbol for form (~~~~ eller ? eller x).

4.     Sideordning giver ofte anledning til ægte flertydige analyser. Således virker det måske umiddelbart nemmest at beskrive meget træt og uoplagt som sideordning af gruppen meget træt og adjektivet uoplagt, men man kan også vælge at lade meget gælde både træt og uoplagt, dvs. analyserer meget som en dependent i en gruppe med et 2-ords-paratagme som kerne: (meget (træt og uoplagt)).

 


 


In order to continue using the Java applets, see troubleshooting tips and Download Java.
On Windows use Internet Explorer 11. macOS no longer supports Java applets.
The Chrome extension CheerpJ Applet Runner may work for some use-cases.


Copyright 1996-2024 | Report a Problem / Contact Us | Printable Version