Uddybende kommentarer 9 Infinitiver og formelt subjekt
|
|
infinitiv-gruppe |
At flyve er skønt. (S:g) Det er rart at have været i bad. (V:g) |
|
|
infinitiv-(led)sætning |
At have gjort det med vilje gør det til en forbrydelse. (S:cl) Der er ikke ressourcer til at betale for alle de operationer. (D:cl) |
|
Sf |
formelt subjekt foreløbigt subjekt |
Det er sundt at svømme hver dag. Det lykkedes ham at standse hesten.
|
|
Ss |
situativt subjekt |
Det sneede i flere timer. |
|
Of (▲) |
formelt objekt foreløbigt objekt |
Jeg elsker det når han fortæller historier. Vi finder det mærkeligt, at vi ikke har hørt fra hende. |
1. En verbalgruppe er en infinitiv-gruppe, hvis den består af eller indledes af at+infinitiv. En infinitiv-sætning er en sætning, hvis verbal er en infinitiv-gruppe. Infinitiv-grupper er imidlertid ikke nødvendigvis verbaler mangler der andre (afhængige) sætningsled omkring dem, kan de umiddelbart udfylde rollen af andre sætningsled, fx. som subjekt i at flyve er skønt. Dog må alle at-infinitiv-konstruktioner beskrives som sætninger, hvis man noget utraditionelt vælger at beskrive infinitivsmærket som konjunktion(al).
2. Infinitiv-sætninger har normalt ikke noget subjekt. En undtagelse er sætninger som Mange vælgere forventes at blive hjemme, hvis man vælger at analysere Mange vælgere - - at blive hjemme som en diskontinuerlig infinitiv-sætning. En sådan sætning ville være subjekt for forventes, men den har også selv et subjekt mange vælgere. Lignende konstruktioner forekommer i engelsk (he was widely expected to run again) , men ikke i tysk.
3. Formelle subjekter (û) ses i de germanske sprog, og til en vis grad i det germansk påvirkede fransk. Disse sprog har i modsætning til fx spansk og portugisisk obligatorisk subjekt, og formelle pronominale subjekter bruges her i konstruktioner, hvor subjektspladsen ellers vil være tom. En anvendelse er det såkaldte foreløbige subjekt (Sf), der vikarierer for et tungt (egentligt) subjekt længere til højre - typisk bestående af en finit eller infinit ledsætning (det er umuligt at ..., it is impossible to .., es ist unmöglich zu ..). Den anden anvendelse er det situative subjekt (Ss), der bruges i sætninger uden egentligt subjekt, fx passiviske udsagn (der synges meget på Cuba) eller vejrlige forhold (det sneede hele natten). Fordi det situative subjekt er det eneste subjekt i sætningen, er det en mulig analyseforenkling at nøjes med et almindeligt subjektssymbol uden parentes, û.
I
nedenstående nøgle er infinitivkonstruktioner (infinitiv-sætninger) fremhævet
med rødt, formelle subjekter er markeret [û].