4. Diskontinuerlige konstruktioner
Det kan sommetider være nødvendigt at vælge mellem en (for) flad analyse eller brugen af diskontinuerlige led i sætningstræet. Det er imidlertid forskelligt fra sprog til sprog, hvilke konstruktioner der er mest problematiske. Fælles for alle her omtalte sprog er, at verbalkæden kan brydes af subjekter, (især pronominale) objekter og adverbier. Herudover forekommer følgende kandidater til diskontinuerlige led:
Diskontinuerlige
præpositions-grupper (dansk og engelsk):
Den historie tror jeg ikke på.
I have no idea what you are
talking about.
Diskontinuerlige "komparativdependenter" (alle sprog):
mere troværdig en kollegaen
weniger
anstrengend als letztes Jahr
as beautiful as ever
plus dangereux que les autres
tan inteligente como el
hermano
mais desastroso que se
imaginava
Diskontinuerlige adverbialer (fransk):
Et specifikt fransk problem er den dobbelte negation. Er der tale om pronominer, er en flad analyse udmærket, fordi man så adskiller adverbiet ne og netop pronominet som det egentlige led:
Nous ne connaissons personne ici.
û Ú l ▲ Ú
I den "rene" negation ne ... pas har pas imidlertid ikke nogen særlig selvstændig ledfunktion, og man må
enten beskrive pas som endnu en
adverbial (Ú),
eller som dependent (kerne?) af ne. Denne
diskontinuerlige adverbial krydser så ofte med en diskontinuerlig verbal:
På samme måde kan man analysere ne ... que (Pierre ne veut que danser) , ne
... guère, ne ... jamais og ne ...
pas_encore. I de sidstnævnte
har gruppens 2. del dog så megen egen
semantisk vægt, at man godt kunne bruge analysen med selvstændige adverbialer,
i analogi med det danske ikke ...
endnu/mere/længere (Vi û har ¡
ikke Ú spist µ
endnu Ú).
Sætningsknuder (dansk):
Den film tror jeg ikke du har set. (diskontinuerlig sætning)
Maria ved vi han har sendt roser til. (diskontinuerlig gruppe i diskont. sætning)
Diskontinuerlige infinitte sætninger i passivkonstruktioner:
Mange mennesker forventes at følge kampen få skærmen.
He was widely believed to have been
responsible for the disaster.
O
velho ministro foi visto trabalhando no jardim.
I den flade analyse er det første understregede led her subjekt i hovedsætningen, og det andet understregede led er en adverbial (Ú) eller prædikativ (Ä) med subjektsrelation (jf. Mange mennesker forventes i Parken, He was widely believed incompetent, O velho ministro foi visto no jardim). I den diskontinuerlige analyse er det første understregede led stadigvæk subjekt, men snarere subjekt i en diskontinuerlig ledsætning, der selv er hovedsætningens (komplekse) subjekt. Det andet understregede led udgør i denne analyse altså kun (2.) del af ledsætningen:
Diskontinuerlige konjunktionaler (især dansk, engelsk, tysk)
hverken ... eller, såvel ... som, både ... og
either ...
or, neither ... nor
sowohl ... als_auch, weder ... noch
Ønsker man at tydeliggøre dependensrelationerne i disse udtryk, kan det være en idé at beskrive dem som (konjunktional-) grupper, med det første ord som kerne («), og det andet som dependent (<). Den alternative, flade, løsning er at betragte 1. led som adverbiums-dependent af enten det første konjunkt, eller af hele paratagmet. Der er i øvrigt ingen grund til ikke at tildele ord som hverken, either eller sowohl som ordklassen adverbium, selv i den disjunkte konjunktionalanalyse:
Flere tilsvarende konstruktioner i romanske sprog er mere symmetriske og lægger op til en analyse med 2 (ligeberettigede) konjunktionaler:
ni ... ni, ou ... ou (fransk)
ni ... ni, o ... o (spansk)
nem ... nem, ou ... ou (portugisisk)