GrammarSoft ApS |
|
||||
|
2. SamskrivningFor at kunne gennemføre en syntaktisk analyse, er det nødvendigt at betragte visse samskrivninger som 2 ord: engelsk: wasn't = was + not, I've = I have
... etc. tysk: zum = zu + dem, aufs = auf das ... etc. fransk:
du = de + le, aux = a + les, c'est = ce + est ... etc. portugisisk: dos
= de + os, à = a + a, comprá-los = comprar + os spansk: levantarse = levantar + se, comprarlos = comprar + los Tilsvarende kan det være nyttigt at betragte egennavne som 1-ords-enheder (Peter_Toft_Nielsen, Forenede_Stater), og at arbejde men en række "komplekse" konjunktioner, præpositioner og adverbier, der kun vanskelig kan tildeles en gruppe-struktur, eller som indeholder ord, der ikke forekommer frit, som i følgende eksempler:
Et fælles problem for de romanske sprog er en række komplekse relativ- og interrogativ-pronominer, for fransk endda pronominer indeholdende et verbum (est i fx qu'est-ce_que). Som polsk (czy) og esperanto (chu), men ulig de germanske sprog og spansk/portugisisk, har fransk en slags kompleks spørgepartikel, est-ce que, til brug ved ja-nej-spørgsmål i hovedsætninger. Denne partikel behandles nemmest som ét "ord", og forslås her opmærket som konjunktion, i lighed med den danske konjunktion om i ledsætninger med ja-nej-sandhedsværdi. Et andet fransk samskrivningsproblem er de ubestemte artikler du, de la og des. Her er det nemmest ikke at adskille du og des (i præposition + artikel), og at fusionere de_la, for at undgå uhensigtsmæssige og kontra-intuitive præpositionsgrupper. Altså: Grammy mange des carottes. û l > « ▲ |