GrammarSoft ApS

-> Grammy  Visual Interactive Syntax Learning  
 
 

Uddybende kommentarer 1 – Ordklasser

 

symbol

category

examples 

n

substantiv, nomen
navneord

træerne (intetkøn, flertal, nominativ)
menneskers (intetkøn, ental, genitiv)
kærlighed (fælleskøn, ental, nominativ)

 

proprium
egennavn

Napoleon=Bonaparte (nominativ)
Danmarks (genitiv) 

adj

adjektiv
tillægsord

smuk (fælleskøn), smukt (intetkøn)
rigere (komparativ)
dejligst (superlativ) 

v

v-fin

finit verbum
bøjet udsagnsord

lykønsker (nutid), gik (datid)
spis (bydemåde), spises (nutid passiv)

v-inf

infinitiv
navneform

(infinitiv aktiv)
høres (infinitiv passiv)

v-pcp2

perfektum participium
datids tillægsform

undervurderet (ubøjet), købte (flertal)
varetægtsfængsledes (genitiv)

v-pcp1

præsens participium
nutids tillægsform

syngende (nominativ)
svømmendes (genitiv)

art

artikel
kendeord

et smukt syn (intetkøn ental ubestemt)
de første snebyger (flertal bestemt) 

pron

pronomen
stedord

jeg (personlig, nominativ, ental) [subst.]

dem (personlig, akkusativ, flertal) [subst.]

disse (demonstrativ, flertal) [adjektivisk]
min (possessiv, ental fælleskøn) [adjektivisk]

ingenting (mængde-pronomen) [substantivisk]

som (relativ), hvem (interrogativ) [subst.]

adv

adverbium
biord

ud (retning), ude (sted), aldrig (tid)
langsomt (måde), ikke (nægtelse)
her, dér, nu, da (pronominer)

meget, særdeles, nok, så (intensitet)

hvor, hvornår (interrogativ)

num

numerale
talord

to, 17 (kardinaltal)
andet, tredje, 17. (ordinaltal)

prp

præposition
forholdsord

mod fjenden, på/under bordet

conj

konjunktion

bindeord

og, eller, men (sideordnende)

at, hvis, om, skønt (underordnende)

evt.: end, som (prædicerende)

infm

infinitivmærke

navneformsmærke

at

in

interjektion
udråbsord

hej! 

 

1.     Propria (egennavne) betragtes her som en underkategori af substantiv-klassen. Det anbefales af praktiske grunde at betragte også sammensatte navne som ét ord, fx Mona_Lisa, Rasmus_Rasmussen, Peter_van_Damme.

2.     Det kan være nyttigt at underopdele verbalklassen. Således er det de finitte verber, der er de "egentlige" verber, som det bl.a. ses i de danske kryds-og-bolle-regler for kommasætning. Infinitiver og infinitiv-sætninger kan erstatte substantivisk ledmateriale ("navneform"), og participier har en adjektivisk distribution som dependenter og prædikativer.

3.     Pronomenklassen underopdeles traditionelt på mange forskellige måder. For sætningsanalysen er det vigtigt at skelne mellem substantiviske og adjektiviske pronominer. De substantiviske pronominer (han, hun, ham, hende, alt, ingenting) kan udfylde de samme ledpladser som substantiver og nominalgrupper (fx subjekt û, direkte objekt ▲), mens de adjektiviske pronominer (min, disse, få, flere, nogle) typisk indgår som dependenter (<>) i nominalgrupper. Nogle pronominer (den, det, intet, ingen) tilhører begge grupper.

4.     Ordene end og som bruges som (sammenlignings-) indledere både for sætninger og grupper, og man kunne vælge at tale om underordnende konjunktioner i det første tilfælde, og om præpositioner i det andet. Et alternativ er at betragte ordene som prædicerende konjunktioner, og udmønte forskellen ved at lade dem styre enten en finit ledsætning (= underordnende konjunktion) eller en averbal sætning (= præposition). Jf. også kommentar 4-1 og 8.3!

 


In order to continue using the Java applets, see troubleshooting tips and Download Java.
On Windows use Internet Explorer 11. macOS no longer supports Java applets.
The Chrome extension CheerpJ Applet Runner may work for some use-cases.


Copyright 1996-2024 | Report a Problem / Contact Us | Printable Version