Ved en stor flod i Sydafrika levede der engang en flodhesteunge, der hed Grammy. Flodhesteungen Grammy var meget lille endnu, så at sige kun et flodføl, og levede sammen med sine forældre, flodhoppen Gunhild og flodhingsten Gunnar. Grammy legede i vandet hele dagen, og om aftenen, når det blev køligt, gik den i flodhesteskolen for at lære xhosa og engelsk. Grammy elskede at lære nye ord, og samlede på dem, som om det var frimærker eller pokémon'er. Han havde nogle små hæfter, som han samlede ordene i. Fx havde han samlet i ét hæfte alle ord, der kunne tegnes, som fish, sun, hippopotamus, og i et andet alle de ord, som de tegnede ord kunne være, fx. big, red, hungry. Det første hæfte havde overskriften Substantiver, det andet Adjektiver. En vinter blev det så koldt i Sydafrika, at flodhestefamilien besluttede at tage på sommerferie i Danmark. Der er nemlig sommer i Danmark, når der er vinter i Sydafrika. Fordi Grammy og hans forældre ikke kunne lide saltvandet ved Vesterhavet og Østersøen, tog de til Klostermølleskoven, hvor nogle tyske bævere var ved at bygge mange dejlige lune skovsøer ved at fælde gamle træer og bygge dæmninger. Grammy blev hurtigt venner med en bæverunge, der hed Michael, selvom Michael hellere ville tale bæversprog eller tysk end engelsk eller xhosa. Grammy viste Michael sit hæfte med substantiverne, og de prøvede at oversætte ordene til tysk. "Det var da pudsigt", sagde Michael, "Det er alt sammen ord, der skal staves med stort på tysk!".
 

Efter et stykke tid kunne Grammy og Michael ikke finde flere ord, de kunne oversætte, og kedede sig. "Hvad skal vi lave?", spurgte Michael. "Svømme i søen? Fælde træer? Gemme os?"

"Flodheste er for store til at gemme sig i skoven, og jeg har ikke de rigtige tænder til at fælde træer", svarede Grammy. "Men det var da nogle skægge ord - lave, svømme, gemme, fælde. Skal de også staves med stort på tysk? Jeg tror ikke, de er nemme at tegne, man skulle jo nærmest tegne et helt billede."

"Nej", sagde bæverungen, "De skal ikke staves med stort. Den slags ord, der fortæller hvad man gør eller hvad der sker, hedder verber. Men o.k., lad os se hvem der kan svømme hurtigst over søen!"

De var omtrent lige hurtige, fordi Grammy hoppede i vandet først og hele tiden var i vejen for bæverungen. På den anden side af søen satte de sig på noget mos og prøvede at finde flere verber, og at oversætte dem. "Det er sjovt, at nogle ord kan lide hinanden, og andre kan ikke", sagde Grammy. "De her verber kan altid stå lige efter de ord, man kan tegne, - jeg mener, efter de der substantiver, og for øvrigt også lige efter 'Michael' og 'Grammy'."

"Du har ret", svarede Michael. "Og os kan man jo for resten også nemt tegne. Selvom det kræver et stort stykke papir i dit tilfælde ....".

"Mens substantiverne, på den anden side, ikke kan lide hinanden." tilføjede Grammy. "Der kommer som regel andre ord imellem dem."

De prøvede det af ved at skrive nogle sætninger på et stykke papir. For at man bedre skulle kunne se, hvilke ord der var gode naboer, skrev de verberne med rødt og substantiverne med blåt:

De prøvede også med nogle ord fra Grammy's adjektiv-hæfte, og fandt ud af, at disse "hvordan"-ord godt kunne lide at stå til venstre for de substantiver, som de fortæller noget om:

Endelig fandt de også ud af, at der findes "hvordan"-ord også til verberne, dvs. ord, der fortæller, hvordan eller på hvilken måde noget gøres eller sker. Disse ord hedder adverbier:

Mens de sad og skrev, kom en menneskeunge kørende på en cykel. Det var en lille pige, der ville bade i bæversøen, fordi det var så varmt. Grammy og Michael hørte hende først, da hun smed cyklen ved søbredden. Bæverungen blev meget forskrækket og sprang i vandet og klaskede med halen på vandoverfladen for at advare de andre bævere i søen, og skyndte sig ned i sin hule. Men flodføllet Grammy var vant til mennesker fra Sydafrika (selvom de fleste han havde mødt havde haft en anden farve), og blev ikke bange. Han sagde: "Hej. Jeg hedder Grammy. Hvad hedder du? Er du også på ferie?"

Pigen blev næsten lige så forskrækket som bæverungen, da hun så en lille engelsktalende flodhest sidde i græsset, men hun sprang ikke i søen, og hun havde jo heller ikke nogen hale at klaske med. Så i stedet for tog hun et par skridt tilbage og tænkte på bamse og kylling og alle de andre talende dyr, der var rarlige, og slet ikke farlige.

Pigen kunne lidt engelsk og fortalte at hun hed Ronja, og at hendes far ikke var røver, men skovfoged i Klostermølleskoven. Grammy ville gerne have flere venner og tilbød Ronja, at hun kunne ride på ham i søen, og måske kunne de besøge bæverungen i sin hule, hvis hun var god til at dykke, - fordi indgangen til hulen lå under vandet.

Inde i hulen var bæverungen ikke bange mere, fordi det jo var hans hule, og de begyndte at samle på ord igen. Ronja prøvede at lære dem lidt dansk.

"Ved I, hvad en lorte-skide-test er for noget?" spurgte hun. Det vidste dyreungerne ikke, men de var blevet nysgerrige.

Ronja forklarede: "På dansk kan man bruge lorte-skide-testen til at finde ud af, om et ord er et substantiv eller et "hvordan"-ord, dvs. et adjektiv eller adverbium, - eller ikke nogen af delene. Man starter med lorte-testen. Går den, er der tale om et substantiv:"

"Dernæst laver man skide-testen. Går den, er der tale om et hvordan-ord:"

For resten kan man også bruge fucking-testen for substantiver og pisse-testen for adjektiver, men så grimme ord syntes Ronja ikke hun ville lære udlændingene.

Ronja havde også en idé, hvordan man kan teste verber: "Når man tænker på, at verber fortæller, hvad man laver eller hvad der sker, lyder det jo som en god test for verber at spørge: Hvad laver han? Hvad gør hun?"