2. Kryds, bolle og trekant: Om hvem der æder
hvem
De prøvede det af på en masse eksempler, og det gik fint.
Men pludselig råbte Grammy: "Det var da mærkeligt! Sommetider
kan de der verber ikke stå alene, eller også lyder det meget
skægt. Fx, når
Michael fælder
træer:"
Hvad
laver bæverungen?- Den fælder!
"Tihi! Så bliver stakkels Michael jo skaldet .... Det skal hedde:
Han fælder træer!
Ellers er verbet ikke rigtig fuldstændigt, eller hvad?"
"Jo," bifalder Ronja, "Substantivet træer hænger ligesom
fast i verbet, og tilsammen er de det bæverungen laver. Når
der er to ting man kan tegne (substantiver) med et lave/gøre-ord
(verbum) imellem, kalder man den, der laver noget, for subjekt
(grundled) og den, det går ud over, for
objekt (genstandsled).
Her i Danmark tegner børnene nogle krydseduller under ordene for
at vise forskellen:"
For at huske hvilke krydseduller der betyder hvad, kan man sige: kryds
boller trekant,
så kan man ligesom høre, hvem der boller
(subjekt), og hvem der bliver bollet (objekt). Men det ville Ronja igen
ikke fortælle udlændingene, og hun fortsatte i stedet for:
"Den runde bolle i midten er så at sige krumtappen, som sætningens
andre led kredser omkring. Krumtappen kaldes af nogle for verbal,
fordi den består af verber, og af andre for prædikator
eller udsagnsled, fordi den udsiger (prædicerer), hvad de
andre led gør med hinanden.
Men Grammy er ikke overbevist, at det er så enkelt: "Og hvordan
kan man så være sikker på, at det er bæverungen,
der spiser fisken?" spørger han. "Det kunne jo være omvendt.
I Afrika fx har vi fisk, der sagtens kunne sluge en hel bæverunge
eller to med et enkelt haps!"
"Jeg ved, hvordan man kan vide det", sagde Michael pludselig. "På
tysk ser ordene ofte anderledes ud, alt efter om de bruges som subjekt
eller objekt. Man siger, at subjekter står i nominativ, og
objekter i akkusativ:"
DerBiber
|
frisst
|
denFisch
.
|
DerFisch
|
frisst
|
denBiber
|
|
|
|
|
|
|
Den Fisch
|
frisst
|
der Biber
.
|
Den Biber
|
frisst
|
der Fisch
|
|
|
|
|
|
|
Bæveren bliver derfor der Biber, når den spiser,
men den Biber, når den selv bliver ædt. Ord som
der
og den, der fortæller om der er tale om en bestemt bæver,
kalder man artikler.
"Hvor kompliceret," synes Grammy. "På engelsk er der kun een bestemt
artikel,
the, som der ikke kan laves om på. Og akkusativ har
jeg aldrig hørt om."
"Dansk har 2 bestemte artikler, den og det," praler Ronja.
"Men de har heller ikke nogen akkusativ eller lignende. Og de gemmer sig
ofte bag på substantivet, som i bæveren - hvis
der ikke er andre ord til at holde dem på afstand."
Michael vinder artikelkonkurrencen. Tysk har hele 3 bestemte artikler,
der,
die og das, og die kan laves om på
i mange tilfælde, fx for at vise, hvem det er, der bliver ædt.
Al den snak om objekter og hvem der spiser hvad, havde gjort dem sultne,
og de tre venner forlod bæverhulen for at finde noget mad. Ronja
svømmede over til sin cykel for at hente sin madpakke, Michael dykkede
efter fisk, og Grammy stod i det lave vand ved bredden og spejdede efter
sine forældre, der kunne skimtes i vandskorpen i den anden ende af
søen. Sikkert havde de fundet noget lækkert vegetarmad. Dansk
og økologisk.
Michael kom svømmende med en ørred i munden og klatrede
på land. "Kan du se dem?" gumlede han mellem to bid. "Dine flodhesteforældre?"
"Jo," svarede Grammy, "Men hvad med dine forældre? Dem kan jeg ikke
se nogen steder."
"De er i skoven og kigger efter dæmningstræ," svarede Michael
og slugte resten af ørreden. "Og det er for resten løgn,
at I ikke har noget akkusativ på engelsk og dansk. Hvad med:"
|
|
|
Jeg |
kan se |
dem. |
I |
can see |
them. |
De |
kan se |
mig. |
They |
can see |
me. |
"Det er korrekt," sagde Ronja, der havde pakket sin sandwich ud, "dem,
them, mig og me er alle bøjet i akkusativ.
Men det gælder i engelsk og dansk kun få ord, såkaldte
pronominer (stedord), der erstatter de rigtige substantiver, men
ikke selv kan tegnes. Og på dansk kan man ved disse ord så
også ændre rækkefølgen, og stadigvæk vide
hvem der spiser hvem:
"Ham kan godt spises, med det er ikke noget pronomen," protesterer
Grammy grinende. Jeg kan godt tegne en skinke, så det må være
et substantiv!"
"Men på dansk
er det et pronomen. Det betyder him
på engelsk." forklarer Ronja. "Og så er t-h-e for resten
ikke nogen artikel på dansk, men noget min mor drikker når
hun er syg eller der ikke er mere kaffe i huset."
Ronja satte sig ned ved siden af dyrene, med fødderne i vandet,
og begyndte at spise sin madpakke. Der var leverpostejmadder, mandariner
og en lille pose med mandler, rosiner og chokoladestykker der var ved at
smelte.
"Giv mig mandlerne!" sagde Michael, "Jeg er en gnaver og kan godt lide
at gnave, og så kan vi lave resterne om til et pronomen og bøje
det i akkusativ: Giv mig dem!"
Gib |
mir |
dieMandeln! |
Give |
me |
thealmonds! |
Giv |
mig |
dem! |
|
|
|
"Hov, hov," sagde Grammy, "Der er mere end ét pronomen i Giv
mig dem! Godt nok er der et dem i stedet for de=mandlerne,
men der er også et
mig i stedet for jeg=Michael. Er
det måske også akkusativ?"
"Jo, på dansk og engelsk er det," svarede Michael. "Men på
tysk er der forskel på mich og mir. Mich er
akkusativ og bruges når jeg bliver ædt, mens mir er
dativ og bruges når jeg får noget". Han proppede
en potefuld chokoladetilsmørede mandler i munden. "Som nu fx disse
dejlige mandler."
"Men selvom der ikke er forskel på akkusativ- og dativ-pronominer
på dansk og engelsk," forklarede Ronja, "er der stadigvæk forskel
på hvem der bliver spist og hvem der får noget. Det er to forskellige
typer objekter, - det der bliver spist hedder direkte objekt (),
og den der får det hedder indirekte objekt ()."
"Jo, men det er bedre med en rigtig dativ," pralede Michael, "så
kan man nemlig vende rundt på ordene uden at det giver forvirring:"
"På engelsk og dansk ved man jo ikke, hvad der er hvad, og derfor
har man aftalt, at den, der får noget (indirekte objekt), kommer
før den, der bliver ædt (direkte objekt)."
|