GrammarSoft ApS

To dage senere var Ronjas sommerferie slut, og hun skulle i skole igen. "Men det gør jo ikke noget," sagde hun til Grammy og Michael. "Vi kan være sammen alligevel. I kommer bare med, og så kan vi lege i pauserne. Vi har mange pauser, og lærerne kommer altid for sent til klasseværelset."
 

Der var lang vej til skolen, og Ronja trak sin cykel, for at dyrene kunne følge med. På landjorden var de jo ikke særlig hurtige. I skolen viste det sig, at flodføllet ikke kunne komme igennem døren til klasseværelset. Så Grammy skulle stå udenfor i gården med hovedet ind igennem vinduet, for på den måde kunne han alligevel være med. Bæverungen kunne sagtens komme igennem døren, men den kunne ikke sidde på en stol uden at klemme halen. Så den brugte den eneste sofa, de havde i klasseværelset.

Ronja introducerede sine nye venner, og så skulle der læres kommaregler.

"Er der nye kommaregler igen!" stønnede eleverne. "Sover de aldrig i Dansk Sprognævn?"

Læreren, der hed Morten og godt kunne lide dyr, var selv ked af at der hele tiden kom nye regler, både kommaregler og arbejdstidsregler. "Men," sagde han trøstende. "Der er igen blevet færre kommaer." Og han viste dem 8 regler for hvordan man skulle sætte komma mellem ledsætninger og hovedsætninger.

"Hvad er en ledsætning?" spurgte Grammy fra vinduet. "Er den meget mere led end en hovedsætning?"

"Nej," smilede Morten. "Begge dele er lige lede - når bare man ikke kan lide grammatik - og hvert verbal får sin egen sætning. Så der kan faktisk være mange sætninger inde i én hovedsætning. En ledsætning er en venlig lille sætning, der er led i en anden sætning. Dvs. den udfylder en plads, hvor der ellers kunne have stået et enkelt ord eller en gruppe. Fx kan jeg udskifte 'økomælk' med en hel ledsætning i følgende eksempel."

Og han skrev på tavlen:
 

Jeg	hader	økomælk.

Jeg	hader,	at	du	drypper	på gulvet.

"Man kan så tælle sætningerne ved at se, hvor mange kryds-og-bolle-par der er. Nemlig ét i det første, og to i det andet eksempel. Og lad så være med at dryppe, Grammy!"

"Det kan jeg skrive pænere," råbte Ronja. Og hun tegnede et rigtigt sætningstræ - den slags, de havde leget med ved skovsøen:

Morten var imponeret. "Et meget smukt træ," sagde han. "Jeg har ikke set magen til siden jeg var inde på VISL's hjemmeside sidste jul. Men jeg har ikke set det symbol før, som du har tegnet over at."

"Jeg tænkte bare, at det er at, der viser, at nu går det ned i en ny ledsætning," sagde Ronja. "Derfor har jeg brugt en pil nedad."

"God idé!" sagde Morten. "Den slag ord, der hjælper med at lægge ledsætningen ned under en anden sætning, hedder for resten konjunktioner, og man siger at de udfylder funktionen af konjunktional."

"Jeg troede, konjunktioner var ord som og og eller," bemærkede Grammy.

"Det er de også," svarede Morten. "Forskellen er bare, at og og eller er sideordnendekonjunktioner, mens at og hvis og fordi er underordnendekonjunktioner. Og det er for resten den forskel, som sætningstræerne er så gode til at vise, fordi man har alle de forskellige niveauer i træet."

Der blev en lang pause, og læreren kom for sent tilbage i klassen, og Grammy dryppede endnu mere end sædvanligt, fordi de havde leget vandkamp i gården. Mange af børnene havde nemlig fået kæmpemæssige vandpistoler i ferien, der kunne ramme en flodhest på 20 meters afstand, - hvis flodhesten ellers stod stille. Og det gjorde Grammy.

Så blev der igen ny kommasætning, og Morten skrev sine 8 regler for forskellige sætningskombinationer på tavlen:
 

Hovedsætning	,	hovedsætning.
Hovedsætning		ledsætning.
Hovedsætning		ledsætning		ledsætning.
Hovedsætning--		ledsætning	,	--hovesætning.
Hovedsætning		ledsætning		ledsætning		ledsætning.
Ledsætning	,	hovedsætning.
Ledsætning		ledsætning	,	hovedsætning.
Ledsætning		ledsætning		ledsætning	,	hovedsætning.

"Hold da op," sagde Grammy. "Kan det siges mere indviklet? Så vidt jeg kan se, kan alle dine regler slås sammen til én: Sæt komma før en hovedsætning!"

Morten strittede lidt imod, fordi han havde fundet det i en bog, men de prøvede det af på en række sætninger, og så måtte han indrømme, at Grammy's regel var en god og enkel regel.

"Det er virkeligt nemt," sagde børnene, "at se hvad der er en ledsætning i træerne. De er bare længere nede i træet. Man burde kalde det nedsætning i stedet for ledsætning!"

Men Ronja havde opdaget en anden forskel: "Det er skægt med de to kommer oven i hinanden, og så med et komma imellem: kommer komma kommer! Og forklaringen synes at være, at ledsætningen er , og hovedsætningen . Dvs. at ledsætningen har verbalet sidst, og hovedsætningen først."

"I princippet ja," sagde Morten. "Men dansk har noget der hedder forfelt i sætningen, der trækker subjektet frem foran verbalet i en hovedsætning, hvis der ikke er andet ledmateriale til at udfylde forfeltet. Tænk bare hvordan vores sætning ville se ud uden adverbial-ledsætningen 'hvis Grammy kommer'. Man kan ikke bare sige 'Kommer jeg også.' Det skal hedde 'Jeg kommer også', med subjektet først, dvs. , lige som i en ledsætning."

Jeg	kommer	også

"Mmmh," brummede Michael nede i sofaen. Og så lidt højere: "Jeg synes nu godt, man næsten kan sige Kommer jeg også.' I hvert fald, når det ikke er én selv, man taler om. Fx Kommer han også?' - Det bliver bare til et spørgsmål i stedet for.
 

Kommer	han	også?

"Nemlig." sagde Morten. "Spørgsmål har omvendt ordfølge. I både dansk, engelsk og tysk. Jeg ville bare ikke have det med for ikke at forvirre jer."

"Det siger lærere altid, når det bliver spændende," klagede Ronja. "Har du ellers noget du synes er for forvirrende for os?"

"Jooo," grinede Morten. "Ikke-testen. Tag fx:"

"Som I kan se, står 'ikke' efter verbet i hovedsætninger (-ikke), og før verbet i ledsætninger (ikke-). Og det gælder uanset om hovedsætningen kommer først eller sidst, og forfeltet er også lige meget i den test, fordi det ikke kan flytte rundt på ikke. Så det er en meget sikker test. Både for dansk og tysk, men ikke for engelsk."

Grammy var ved at få en stiv hals henne i vinduet, og prøvede at være vanskelig. "Hvilket verbum skal man så bruge, når verbalet består af flere verber?"

"Det første," sagde Morten. "Men det er kun et problem i hovedsætninger, fordi ikke her kan splitte verbalet ad i to diskontinuerlige led:"

Jeg	har	ikke	sprøjtet,	fordi	du	ikke	har	sprøjtet.
	---		---

"Nå," sagde Ronja. "Nu kan vi genkende alle hoved- og ledsætninger, både vha. træer og kryds-og-bolle-testen, og ikke-testen. Kan vi så ikke lige så godt sætte komma mellem alle sætninger, så man ved, hvor man er henne i fx en meget lang sætning?"

"Tja," svarede Morten. "Det kalder man grammatisk komma eller kryds-og-bolle-komma. Det er jo den man har prøvet at afskaffe i lang tid. Det er den, H.C. Andersen har brugt i sine eventyr. Og jeres forældre i deres kærestebreve. Men nu skal det være slut. Forskellen er, at kryds-og-bolle-komma gør det nemt for den der læser, mens det nye komma gør det nemt for den der skriver. Fordi der ganske enkelt bliver færre komma'er."