7
| |
7. Verbalgruppen: Om hjælpeverber og
diskontinuerlige led
"Er det sandt, at man kan blive spist af løver i Afrika?" spurgte
bæverungen.
"Det kommer an på," svarede Grammy, "hvem man er. Flodheste bliver
ikke spist af løver, men jeg ved ikke rigtig med en lille blød
bæverunge, hvis der altså fandtes små bløde bæverunger
i Afrika ..."
"Kan flodheste så blive spist af krokodiller?" spurgte Ronja, der
vidste at krokodiller lever i vandet, ligesom flodheste.
"Snarere af krokodiller end af løver," sagde flodhingsten. "Især
små uforsigtige flodføl, hvis de vover sig for langt væk
fra forældrene."
"Hvordan var det nu det var?" spurgte Grammy. "Når man bliver ædt,
er man objekt, og den, der æder én, er subjekt, ikke sandt?"
Men så nemt er det alligevel ikke. "Ikke når sætningen
står i passiv," forklarede bæverfaren. "Så er
det hele nemlig vendt på hovedet, og objekt er blevet subjekt. Passiv
dannes med 'blive' eller ved at sætte -s på verbet. Se fx følgende
2 sætninger:"
Løver |
kan spise |
bævere |
(aktiv) |
|
|
|
|
Bævere |
kan
blive spist |
af løver |
(passiv) |
|
kan spises |
|
|
|
|
|
|
"Det er værre end spøgelseshistorier," sagde bævermor
og trak sin unge ind til sig. "Selvfølgelig bliver du ikke ædt
af løver! Der er ingen løver i Klostermølleskoven."
"Orh, mor, hold nu op. Det er jo bare grammatik. Vær glad, at jeg
ikke kan se Terminator- og splatter-film som menneskeungerne! Og hvordan
er det for resten du ødelægger dine verbaler .... Du har jo
subjektet
du midt i verbalet bliver ædt
!"
Ronja havde en idé. "Det kan vi da godt tegne. Vi deler bare
gruppen op i to halvdele."
"Nemlig," sagde bæverfar og smed mere træ på bålet.
"Og når man vil blære sig i skolen, hedder det diskontinuerlige
led ."
"Det er specielt slemt med verberne," fortsatte bæverfar. "Fordi
de egentlig er ret forskellige, selv når de står sammen i verbalgruppen.
Fx er der højst ét såkaldt finit verbum,
der viser nutid eller datid (som bliver eller blev), og det
står altid helt til venstre. Og det vigtigste verbum, sådan
rent betydningsmæssigt, står altid helt til højre, hvis
der er flere verber i gruppen. Det verbum kaldes så for hovedverbum
(),
og de andre - til venstre
- hedder hjælpeverber ().
Hovedverbet er det ord der kan erstatte hele verbalgruppen. Når verbalgruppen
splittes op i to diskontinuerlige led, fx af subjektet eller det lille
adverbial ikke, er det gerne det første - finitte - hjælpeverbum
('), der fraspaltes. Fx:"
Du |
ville |
kunne |
blive |
spist, |
(hvis du var en bæverunge.) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Du |
ville |
ikke |
kunne |
blive |
spist, |
(hvis du var en bæverunge.) |
|
|
|
|
|
|
|
|
--- |
|
---
|
|
(Hvis du var en bæverunge) |
ville |
du |
kunne |
blive |
spist, |
|
|
|
|
|
|
|
--- |
|
---
|
Da bålet var brændt ned, besluttede dyrene og Ronja at sove
udenfor i den varme sommernat. De spredte gløderne lidt og kom et
lag sand på. "Det kalder man en mongolsk sandseng," forklarede Michael,
der havde læst en bog om to drenge, der skulle rejse igennem Gobi-ørkenet
på kameler. "Ægte kameler," tilføjede han, med to pukler,
ikke de afrikanske dromedarer med deres sølle ene pukkel."
"Nånå," sagde Grammy. "Nu skal du ikke rakke ned på Afrika.
Vi har stadigvæk rekord i halslængde. Og striber, og pletter!"
De hentede nogle tæpper fra flodhestefamiliens store ferietelt
og fra bæverborgen, og rullede sig sammen på det varme sand,
og fortalte endnu et par historier til hinanden. Så faldt de i søvn,
mens de små danske myg forsigtig kravlede tilbage én efter
én for at se efter, om bålet med sit irriterende røgslør
stadigvæk var der.
|