3
| |
Introduktion - Niveau 3: Adverbialer og vanskelige objekter
Adverbialer (A) er sætningens pynt - de fortæller om sted, tid og måde, og kan ofte undlades eller flyttes rundt på. Materialemæssigt er der tale om enten adverbier eller præpositionsforbindelser, med enkelte undtagelser (tidsudtryk som 'mandag aften', 'hele dagen' m.m.). Man kan skelne mellem:
- frie adverbialer (fA): han sov godt, de holdt ferie i Paris
- bundne adverbialer, der udfyller en defineret rolle i forhold til verbalet, og ofte ikke kan udelades: Jacques bor i Paris, festen varede længe.
Objekteksemplerne i sidste "spiralrunde" var alle direkte, dvs. knytte umiddelbart til verbalet (og ikke til andre led samtidigt). Der findes imidlertid også objekter, der knytter sig til verbalet ikke direkte, men (a) indirekte (ved at forudsætte den samtidige tilstedeværelse af et direkte objekt, eller (b) middelbart (med en "formidlende" præposition.
- Præpositionsobjekt (Op) eller middelbart objekt: Michael står på blondiner, Peter holder af Ronja
- Indirekte objekt (Oi) eller dativobjekt: Peter gav Ronja et knus.
Middelbare objekter kan sommetider erstattes med, og skal ofte oversættes til direkte objekter på andre sprog. Både 'stå på' og 'holde af' betyder således 'elske' (love, lieben, aimer, amar) - der selv ville tage et direkte objekt.
Tests
- På dansk står det indirekte objekt før det direkte objekt.
- Når der er to objekter i samme sætning, og kun eet kan undlades, så er det tilbageværende, obligatoriske objekt det direkte objekt: 'Faren sendte sønnen en check' betyder med sikker hed, at han sendte en check, men ikke, at han sendte sønnen ...
- Når man vil vide, om en præpositionsforbindelse er et middelbart objekt eller en adverbial, kan man teste om man kan spørge til det med hvor, hvornår, hvordan, hvor længe etc.. Adverbialer har nemlig som regel med tid, sted og måde at gøre, men objekter udfylder egentlige emneroller i sætningen. Med andre ord, der er forskel på, om Michael står på blondiner, - eller om han står (oven) på et par stykker af dem.
- Adverbier, der kan flyttes rundt i sætningen uden at meningen ændres væsentligt, er som regel adverbialer. Dette kan dog ikke siges omvendt - der findes nemlig småadverbier (ikke, sgu, også o.a.), der er adverbialer, men ikke kan flyttes.
symbol |
kategori |
eksempler |
fA
|
adjunct adverbial
adverbialadjunkt
frit biordsled |
Von Nauenburg stod altid
(1) tidligt (2) op
(3).
I går (1) blev flyets sorte boks
fundet på dybt vand (2).
Han skar hurtigt (1) brødet over
(2) med kniven (3).
Sent tirsdag aften (1) var der
endnu
(2) ingen nyheder.
Præsidenten regner med at sidde året
ud. |
Od (Oacc)
|
direkte (akkusativ-) objekt
genstandsled |
Tænd lyset!
Min bror har købt 2 kasser øl.
Han ved ikke hvornår gæsterne kommer.
Sidste år blev vi også lovet en god sommer. |
Oi (Odat)
|
indirekte (dativ-) objekt
hensynsled |
Du kan umuligt give ham ret.
Han har lovet sin mor at drikke mindre.
Vis mig din flodhest!
Prisen blev tildelt den norske statsminister.
Peter skylder sin kæreste en forklaring. |
Op
|
præpositionsobjekt
middelbart objekt |
Hvad synes du om hende?
Jeg har talt med banken.
Den historie tror jeg ikke på.
Anne havde fået jakken af sin storesøster. |
|