3
| |
3. Adverbialer: Om sted, tid og måde
"Jo, vi kan bytte rundt på det!" bemærkede Grammy. "Det kræver
bare et lille to på engelsk og et til på dansk.
Jeg har hørt, sådan nogle ord hedder præpositioner.
Det er latin og betyder, at de bliver klistret foran på det, de skal
lave om på, som her me og mig, hvor de gamle indirekte
objekter så at sige får en præpositions-forklædning."
| Give |
them |
to me! |
| Giv |
dem |
til mig! |
 |
 |
 |
"Er det kun når man får noget, at der bruges præpositioner?"
spurgte Michael. "Lad os prøve at finde andre sætninger med
præpositioner!"
| Fiskene |
svømmer |
i søen. |
(hvor?) |
| Grammy |
kommer |
fra Afrika. |
(hvorfra?) |
| I Danmark |
bor [der] |
mange hvide
mennesker. |
(hvor?) |
| Til jul |
kommer |
bedsteforældrene. |
(hvornår?) |
| Man |
fælder træer |
med tænderne. |
(hvordan?) |
Det viser sig faktisk, at præpositioner kan bruges til en hel
masse andre ting, og især til at fortælle hvor, hvornår
og hvordan noget gøres eller sker. Men det er aldrig præpositionen
alene der betyder noget, - præpositionerne er faktisk altid klistret
"foran på noget".
"Men meningen synes at være ligesom hos adverbierne." sagde Grammy.
"De bruges også til at fortælle hvordan og hvor og hvornår
noget gøres. Jeg har lavet en side bagerst i mit adjektiv-hæfte."
Og han læste nogle ord op fra hæftet:
overalt, hurtigt, nu, aldrig, grundigt,
borte, væk, gerne, her
Så, hvis præpositionerne og det-de-hænger-sammen-med
opfører sig som adverbier, skal vi ikke sige, at de alle sammen
fungerer som adverbialer, både adverbierne og præpositionsforbindelserne?"
Det syntes alle var en god idé, og de lavede et nyt symbol til adverbialerne:  .
| Fiskene |
svømmer |
isøen. |
(hvor?) |
| Grammy |
kommer |
fraAfrika. |
(hvorfra?) |
 |
|
|
|
| IDanmark |
bor [der] |
mange hvide
mennesker. |
(hvor?) |
| Tiljul |
kommer |
bedsteforældrene. |
(hvornår?) |
|
|
|
(hvordan?) |
| Man |
fælder |
træer |
med tænderne |
(hvordan?) |
|
|
|
|
|
Men det er ikke altid, at man kan finde adverbier i stedet for præpositionsforbindelserne
og spørge hvor,
hvornår og hvordan. Som
fx i det tidligere eksempel, hvor præpositionsforbindelsen til
mig erstatter et indirekte objekt (giv mig det! - giv det til mig!).
Ronja havde fundet flere spændende tilfælde:
|
Flodheste
|
tænker
|
altid
|
på mad
.
|
|
Flodføllet
|
skubbede
|
kådt
|
til sin
mor.
|
|
|
|
|
|
Altid og kådt er gode nok, de har med tid (hvornår?)
og måde (hvordan) at gøre, og må være et adverbial.
Men på mad og til sin mor minder mere om til mig,
der jo heller ikke er noget adverbial. Grammy havde igen løsningen:
"Vi kalder det bare for objekt. Præpositionsobjekt!"
"God idé," bifaldt Michael. "Og fx ved den sidste sætning
kan man jo se, hvor tilfældigt det er, om et objekt bare er et almindeligt
objekt, eller får en præposition på næsen. På
tysk hedder det nemlig:"
|
Das
Nilfohlen
|
schubste
|
seine
Mutter.
|
|
|
|
|
Helt uden præposition. Så lad os bruge kantede symboler
for alle objekter, lige meget om de har en præposition eller ej!"
direkte objekt (som bliver ædt,
i akkusativ) indirekte objekt (som
får noget, i dativ) præpositionsobjekt
(som har en præposition, men fungerer som objekt, ikke som adverbial)
Grammy, Ronja og Michael legede resten af eftermiddagen sammen ved
søen. De fandt et sted med et stykke sandstrand, og tegnede ord,
billeder og symboler i sandet. Til sidst blev de trætte, og Ronja
hentede sin cykel for at tage hjem. Men først inviterede hun dyreungerne
til at besøge hende hjemme i skovriderhuset næste dag.
"Det er nemt, I skal bare følge åen et par kilometer, så
kan I ikke undgå at se huset. Godt, I er vanddyr, - jeg fx skal cykle
en kæmpe-omvej, fordi vejen ikke følger åen."
|