4






Introduktion - Niveau 4: Prædikativer

Prædikativer (omsagnsled) fortæller hvad eller hvordan noget er. Den nemmeste måde at lave en prædikative på, er sammen med verbalet 'være':

Hun er sød,

eller helt uden verbal, som på jydsk eller russisk:

Det' fint.

Det verbum, der fungerer som verbal for en sådan simpel prædikativ, hedder kopulaverbum (være, blive, forekomme). Kopulaverber er ellers ret betydningstomme, og "låner" så at sige betydningen fra prædikativet. være og blive tillader både adjektiver og substantiver som prædikativer, men nogle er mere restriktive. forekomme tager således kun adjektiver, og hedde tager kun egenavne (proprier).

Det som prædikativet fortæller om i ovenstående eksempler, er subjektet (grundleddet). Hvem er sød? Hvad er fint?. Derfor hedder denne type prædikativ også sujektsprædikativ (Ps, omsagnsled til grundleddet). Med visse andre verber kan en prædikativ dog også fortælle noget om objektet:

De kaldte ham Terminator.
Olien gjorde ham rig.

Denne type prædikativ hedder objektsprædikativ (Po, omsagnsled til genstandsled). Med et engelsk udtryk kan man også tale om subjektskomplementer (Cs) og objektskomplementer (Co).

Tests:

  • Bundne prædikativer kræver nogle få bestemte verber (være, blive, gøre, kalde)
  • Det kan ikke være noget objektsprædikativ, hvis der ikke er noget objekt.
  • Prædikativer kan erstattes af det, også når der er tale om adjektiver, fælleskøn eller navne, i modsætning til fx subjekter (han, hun) eller objekter (ham, hende).

Undertiden møder man sætninger med subjektsprædikativer uden et kopulaverbum. Disse såkaldte frie prædikativer (fPs, fCs) fungerer mere som (frie) adverbialer, og kan forekomme sammen med mange forskellige verber: Han kom træt hjem. Hun svømmede nøgen. At der alligevel ikke er tale om adverbier, men adjektiver, kan man se på flertalsbøjningen: De kom trætte hjem. De svømmede nøgne. Adverbier ville have fået en '-t'-endelse.

Der findes adverbialer (sted-, tid- og mængdeangivelser), der er en slags blanding af objekter og prædikativer. Fordi disse adverbialer er bundne af verbet på samme måde som objekter og prædikativer, er der ikke tale om frie adverbialer, men om såkaldte adverbialargumenter:

  • Petra er hjemme
  • Solsorten sidder på taget
  • Det varede til sent på natten
  • Napoleon sendte en spion over grænsen
De første 2 eksempler relateres til subjektet og kan benævnes subjektsadverbialer (As>), mens 'over grænsen' i det sidste eksempel relaterer til objektet 'spion', og benævnes objektsadverbial (Ao).

symbol kategori eksempler
Ps (Cs) subjektsprædikativ
omsagnsled til grundled
Han er syg i dag.
Hun hedder Mette.
Gorm blev valgt til konge.
I Rom havde han arbejdet som guide (fPs, fCs).
Po (Co) objektsprædikativ
omsagnsled til genstandsled
Jeg finder hans optræden yderst kritisabel.
At have gjort det med vilje, gør det til en forbrydelse.
Har du hørt om manden de kaldte hest ?
De fleste anser denne investering som risikofyldt.
De maler byen rød.
fPs (fCs) adjunct predicative 
prædikativadjunkt
frit omsagnsled (til grundled)
Når det er mørkt, svømmer hun altid nøgen.
Trætte og skuffede trak de sig tilbage.
Lille Jens har bygget det selv.
As subjektsadverbial
biordsled til subjekt
Han bor nu i Roskilde.
Det varede længe.
Mange af hans venner tog til udlandet.
Fangen blev set løbe ned ad gaden.
Brevet blev sendt til ombudsmanden.
Ao objektsadverbial
biordsled til objekt
USA sendte friske forsyninger til Golfen.
toppen af bjerget kunne man igennem kikkerten se en kirke.
For første gang så han pigen danse.
Den nye chef fik foretagenet ret køl igen.