• Gruppetyper (oversigt)

Grupper består som udgangspunkt af et hovedled (en kerne) og en eller flere afhængige led (dependenter eller adled). Opdelingen af syntagmer i hovedled og adled er inspireret af dependensgrammatikken, der beskriver hele sætningens opbygning ved at specificere for hvert ord hvilket andet ord det binder sig til.

Dependenter er enten bundne eller frie. Bundne dependenter udfylder valens-pladser, der "projiceres" af det hovedled, de binder sig til. På sætingsniveau har fx verbet 'sige' en valens, der gør at den har "plads" til et afhængigt led med funktion af objekt og form af sætning ('han sagde dengang at det ville være nemt.. Frie led har ikke en defineret plads i syntagmet, der står og "venter" på dem, men kan kobles på efter behag, som fx. tidsangivelsen 'dengan' i eksempelsætningen. På gruppeniveau kaldes de frie led for modifikatorer (bestemmere), fx. 'meget' i 'meget syg', eller 'søde' og 'silkepelsen' i 'den søde kanin med silkepelsen'. Bundne led er mere sjældne på gruppeniveau, men forekommer, fx 'af dig' i 'træt af dig', eller i substantiver, der er afledt af verber: 'salget af husetz.

Dette kapitel fokuserer på syntagmer der er grupper snarere end sætninger. Man kan skelne mellem bl.a. følgende hovedtyper:

• Nominalgruppe (np, substantivsyntagme), prototypen af en såkaldt hypotaktisk gruppe, hvor hovedledet (substantivet) både syntaktisk og meningsmæssigt kan erstatte helheden ('kanin' i 'den søde kanin'). Gruppen tager artikler ('den', 'et'), adjektiver ('søde') og adjektiviske pronominer ('mange') som foranstillede dependenter (prænominaler, og præpositionsgrupper ('med silkepelsen') som efterstillede dependenter (postnominaler). Hovedledet behøver ikke at være et substantiv, en artikel-dependent kan faktisk gøre stort set alt til en nominalsyntagme, fx 'den gamle', 'det at spise slik'.
• Adjektivgruppe (adjp) og adverbiumsgruppe (advp), med hhv. adjektiver og adverbier som kerner ('meget syg', 'ganske snart'). Disse grupper er også hypotaktiske, og tager typisk intensitetsbestemmere som 'meget' eller 'ganske' som dependenter.
• Præpositionsgruppe (pp, præpositionssyntagme). Dette er en såkaldt katataktisk gruppe, hvor begge led skal være tilstede - ingen af dem kan erstatte helheden. Dog kan man sige, at præpositionen ('med') "styrer" styrelsen ('silkepelsen' i 'med silkepelsen') syntaktisk, mens sidstnævnte er det betydningsmæssigt (semantisk) tunge led. Her vil vi betegne præpositionen som hovedled og styrelsen som dependent, bl.a. fordi det er præpositionen, der tegner helheden udadtil rent syntaktisk: Verbet 'holde', for eksempel, i 'holde af Tina', ved at den styrer 'af', når den betyder 'elske', mens den ikke har nogen mening om hvem eller hvad man elsker - selv infinitivsyntagmer tillades som styrelse ('holde af at svømme').
• Verbalsyntagme (vp), der består af en kæde af dependens-forbundne verber, af hvilke den sidste på dansk er hovedverbet (Vm), fx 'kommet' i 'ville være kommet', mens de øvrige kaldes for hjælpeverber (Vaux - 'ville' og 'være'). Kun det første verbum kan være bøjet i tid (på dansk nutid eller datid), mens de øvrige enten skal være infinitiver eller participier. En tredje ledtype i verbalsyntagmet er infinitivmarkøren (infm), der dog bortfalder på dansk hvis det ikke er førsteled, der er infinitiven ('at købe en øl', men 'vil købe en øl). I VISL-systemet betragtes hovedverbet som kerne, og hjælpeverber og infinitivmarkører som dependenter. Bemærk, at verbalsyntagmet kan være "brudt" (diskontinuert), fx af subjektet (grundleddet) eller adverbialer: 'derfor kan han desværre ikke komme'.