| |
VISL-NORD
Sætninger til sammenligning med andre nordiske sprog
1. Subjekt + verballed
|
færøsk
|
dansk
|
norsk
|
|
Ivan súkklar.
|
Ivan cykler.
|
Ivan sykler.
|
Teir flentu.
Ata suffaði.
|
De grinede.
Lise sukkede.
|
De lo.
Lise sukket.
|
Tað kemur.
Markus mutlaði.
Elin Kristina stardi.
Vit fara.
Sigmundur nikkaði.
|
Det kommer.
Markus mumlede.
Ellen Christine stirrede.
Vi går.
Sigmund nikkede.
|
Det kommer.
Markus mumlet.
Ellen Christine stirret.
Vi går.
Sigmund nikket.
|
|
Alt brennur.
|
Alting brænder.
|
Alt brenner.
|
Tað regnar.
Hundurin goyr.
Sólin skínur.
Drongurin flennir.
Genturnar súkkla.
Gentan spælir.
Grasið grør.
Vindurin ýlir.
|
Det regner.
Hunden gør.
Solen skinner.
Drengen ler.
Pigerne cykler.
Pigen leger.
Græsset gror.
Vinden hyler.
|
Det regner.
Hunden gjør.
Solen skinner.
Gutten smiler.
Jentene sykler.
Jenta ler.
Gresset gror.
Vinden uler.
|
2. Subjekt + verballed + adverbial
|
færøsk
|
dansk
|
Norsk
|
|
Súpanin smakkar ræðuligt.
|
Suppen smager forfærdeligt.
|
Suppen smaker forferdelig.
|
Professarin flenti harðari.
Teir flentu hjartaliga.
Attila skríggjaði hart.
Øll fýra hugdu upp.
Fuglarnir lótu í perutrænum.
|
Professoren lo højere.
De lo hjerteligt.
Attila skreg højt.
Alle fire kiggede op.
Fuglene sang i pæretræet.
|
Professoren lo høyere.
De lo hjertelig.
Atilla skrek høyt.
Alle fire stirret opp.
Fuglene sang i pæretreet.
|
Hárið flákraði í vindinum.
Markus ivaðist eina løtu.
Eg tori ikki.
Elin Kristina tosaði spakuliga.
Sigmundur nikkaði aftur.
|
Håret flagrede i vinden.
Markus tvivlede et øjeblik.
Jeg tør ikke.
Ellen Christine talte lavt.
Sigmund nikkede igen.
|
Håret flagret i vinden.
Markus tvilte et øyeblikk.
Jeg tør ikke.
Ellen Christine snakket lavt.
Sigmund nikket igjen.
|
Fríða válar aftur og fram.
Bókstavirnir renna saman í bókini.
Aldurnar bróta stillisliga.
|
Frida vandrer frem og tilbage.
Bogstaverne flyder sammen i bogen.
Bølgerne slår forsigtigt op på stranden.
|
Frida tråkker fram og tilbake.
Bokstavene i boka flyter rundt.
Bølgene skvulper svakt mot stranden.
|
Lærarin lesur skjótt.
Konan syngur altíð.
Per svav leingi.
Osturin luktaði illa.
Fuglarnir flúgva langt.
|
Læreren læser hurtigt.
Konen synger altid.
Per sov længe.
Osten lugtede grimt.
Fuglene flyver langt.
|
Læreren leser fort.
Kona synger alltid.
Per sov lenge.
Osten luktet vondt.
Fuglene flyr langt.
|
3. Subjekt + verballed + direkte objekt
|
færøsk
|
dansk
|
Norsk
|
Hann lyfti taktstavin.
Eingin hoyrdi restina.
Eva ypti øksl.
|
Han hævede taktstaven.
Ingen hørte resten.
Eva trak på skuldrene.
|
Han løftet taktstokken.
Ingen hørte resten.
Eva trakk på skuldrene.
|
Sást tú oyruni.
Vit skrivaðu stíl.
Hann hitti eina havfrúgv.
Havfrýr hava stert.
Eg elski hana.
Hann hoyrdi hvørt orð.
|
Så du de ører?
Vi skrev stil.
Han mødte en havfrue.
Havfruer har fiskehale.
Jeg elsker hende.
Han hørte hvert et ord.
|
Så du de ørene?
Vi skrev stil.
Han møtte en havfrue.
Havfruer har fiskehale.
Jeg elsker henne.
Han hørte hvert et ord.
|
Hon tekur eina lummalykt.
Hon klamsar hurðina.
|
Hun henter en lommelygte.
Hun smækker døren.
|
Hun henter en lommelykt.
Hun smeller igjen døren.
|
Maðurin keypti bøkur.
Tey keyptu húsini.
Kettan etur músina.
Listamaðurin málar myndir.
Báturin hevur árar.
|
Manden købte bøger.
De købte huset.
Katten æder musen.
Kunstmaleren maler billeder.
Båden har årer.
|
Mannen kjøpte bøker.
De kjøpte huset.
Katten spiser musa.
Kunstmaleren maler bilder.
Båten har årer.
|
4. Subjekt + verballed + direkte objekt + adverbial
|
færøsk
|
dansk
|
Norsk
|
Varliga legði hann varrarnar móti munnstykkinum.
Hann lyfti tær svørtu skinnbuksurnar upp.
Tey tóku lokið av skóeskjuni.
Ein rundur máni krógvaði seg aftan fyri eitt skýggj.
|
Han satte forsigtigt læberne for mundstykket.
Han holdt de sorte skindbukser op.
De tog låget af skotøjsæsken.
En rund måne gemte sig bag en sky.
|
Han la leppene forsiktig mot munnstykket.
Han holdt opp de svarte skinnbuksene.
De tok lokket av skoesken.
En rund måne gjemte seg bak en sky.
|
Vit geldu frensin hjá okkum í síðstu viku.
Sigmundur setti knyklar í brýr.
Hann dugdi hvørt orð uttanat.
Hann tók tvær perlur upp úr lummanum.
|
Vi fik kastreret vores kat i sidste uge.
Sigmund rynkede panden.
Han kunne det hele udenad.
Han tog to perler op af lommen.
|
Vi kastrerte katta vår forrige uke.
Sigmund rynket pannen.
Han kunne alt sammen utenat.
Han tok fram to perler fra lomma.
|
|
Hon vaskar hárið tríggjar ferðir við súreplasjampo.
|
Hun vsaker håret tre gange med æbleshampo.
|
Hun vasker håret tre ganger med epleshampo.
|
Børnini blaka ongantíð taskurnar.
Rithøvundurin skrivar bert skaldsøgur.
Timburmaðurin smíðar húsini skjótt.
Óli teknar ofta prinsessur.
Lisa sá ikki bilin.
|
Børnene smider aldrig taskerne.
Forfatteren skriver kun romaner.
Tømreren bygger huset hurtigt.
Ole tegner ofte prinsesser.
Lisa så ikke bilen.
|
Barna kaster aldri veskene.
Forfatteren skriver alltid romaner.
Tømreren bygger huset fort.
Ole tegner ofte prinsesser.
Lisa så ikke bilen.
|
5. Subjekt + verballed + direkte objekt + indirekte objekt
|
færøsk
|
dansk
|
Norsk
|
|
Dreingirnir forðaðu honum vegin.
|
Drengene spærrede vejen for ham.
|
Guttene sperret veien for ham.
|
|
Eg havi sagt tær tað.
|
Jeg har fortalt dig det.
|
Jeg har fortalt deg det.
|
|
Gentan skonkti sær eitt glas av djúsi.
|
Hun skænker sig et glas juice.
|
Hun skjenker seg et glass juice.
|
Gubbin gevur dronginum eina súkklu.
Pápin rættir Mariu eplini.
Birita gav børnunum mat.
Elsa vísir mær vegin.
Stjórin sendi henni bræv.
|
Onkelen giver drengen en cykel.
Faren rækker Maria kartoflerne.
Berit gav børnene mad.
Else viser mig vejen.
Direktøren sendte hende brev.
|
Onkelen gir gutten en sykkel.
Faren gir Maria potetene.
Berit gav barna mat.
Else viser meg veien.
Direktøren sendte henne et brev.
|
6. Subjekt + verballed + længere adverbielle led
|
færøsk
|
dansk
|
norsk
|
Eitt lítið bil droymdi hann seg burtur.
Morgunin eftir fór Lisa út gjøgnum portrið.
Hann sat við borðið undir perutrænum.
|
Et øjeblik drømte han sig væk.
Næste morgen gik Lise ud ad lågen.
Han sad ved havebordet under pæretræet.
|
Et øyeblikk drømte han seg vekk.
Neste morgen gikk Lise ut av hageporten.
Han satt ved hagebordet under pæretreet.
|
Sigmundur hugdi strangliga upp á hann.
Tað ringdi út frá síðsta tíma.
Sigmundur las serstakliga væl.
|
Sigmund så strengt på ham.
Det ringede ud fra sidste time.
Sigmund læste utrolig godt.
|
Sigmund så strengt på ham.
Det ringte ut fra siste time.
Sigmund leste utrolig bra.
|
|
Tankarnir flúgva aftur og fram í høvdinum á Fríðu.
|
Tankerne hvirvler rundt i Fridas hoved.
|
Tankene raser rundt i hodet på Frida.
|
Hvønn fríggjadag fáa børnini góðgæti.
Útvarpið sendir barnasendingar nakrar ferðir um vikuna.
Genturnar ganga langt inn í skógin.
Skipini sigla um allan heim.
|
Hver fredag får børnene slik.
Radioen sender børneudsendelser nogle gange om ugen.
Pigerne går langt ind i skoven.
Skibene sejler i hele verden.
|
Hver fredag får barna godteri.
Radioen sender barneprogram noen ganger i uka.
Jentene går langt inn i skogen.
Skipene seiler i hele verden.
|
7. Subjekt + verballed i passiv
|
færøsk
|
dansk
|
norsk
|
Boksi varð lyftur upp.
Hjólið fer at spreingjast.
|
Bulle blev løftet op.
Cykelhjulet kommer til at eksplodere.
|
Bulle ble løftet opp.
Sykkelhjulet kommer til å eksplodere.
|
|
Brúdleyp varð hildið.
|
Brylluppet blev holdt.
|
Bryllupet ble holdt.
|
|
Fríða verður skeldað.
|
Frida bliver skældt ud.
|
Frida blir skjelt ut.
|
Barnið verður ansað.
Eldurin verður sløktur.
Søgan varð skrivað.
Bókin verður lisin.
Sangurin varð sungin.
Báturin varð tjøraður.
|
Barnet bliver passet.
Ilden blev slukket.
Historien blev skrevet.
Bogen bliver læst.
Sangen blev sunget.
Båden blev tjæret.
|
Barnet blir passet.
Ilden ble slukket.
Historien ble skrevet.
Boka blir lest.
Sangen blir sunget.
Båten ble tjæret.
|
8. Subjekt + verballed (komplekse led)
|
færøsk
|
dansk
|
norsk
|
|
Trummurnar vóru farnar at spæla.
|
Trommerne var begyndt at spille.
|
Trommene hadde begynt å spille.
|
|
Nakrir næmingar standa og roykja.
|
Nogle elever står og ryger.
|
Noen elever står og røyker.
|
Stóru næmingarnir skulu lurta.
Ferjan kundi sigla.
Familjan mátti bíða.
X-faktor-vinnarin skuldi syngja.
Flestu luttakararnir kundu vinna.
Reyðhærdi maðurin vildi njósa.
|
De store elever skal lytte.
Færgen kunne sejle.
Familien måtte vente.
X-faktorvinderen skulle synge.
De fleste deltagere kunne vinde.
Den rødhårede mand skulle nyse.
|
Store elever skal lytte.
Ferga kunne seile.
Familien måtte vente.
X-faktorvinneren skulle synge.
De fleste deltakerne kunne vinne.
Den rødhårede mannen skulle nyse.
|
9. Subjekt, verballed og direkte objekt (-komplekse led)
|
færøsk
|
dansk
|
Norsk
|
Hann flenti ein hjartaligan, higstrandi látur.
Professarin lyfti eina ývna eygnabrúgv.
|
Han lo en hjertelig, snøftende latter.
Professoren løftede et busket øjenbryn.
|
Han lo en hjertelig, snøftende latter.
Professoren løftet et buskete øyenbryn.
|
|
Eg nýti sama framferðarhátt sum Leonardo DiCaprio.
|
Jeg bruger samme teknik som Leonardo DiCaprio.
|
Jeg bruker samme teknikk som Leonardo DiCaprio.
|
Fríða og Isabella hava sett eld á garðin.
Stóra gentan hevur lænt andskræmiligu súkkluna.
|
Frida og Isabella har sat ild på gården.
Den store pige har lånt den rædselsfulde cykel.
|
Frida og Isabelle har satt fyr på gården.
Den store jenta har lånt den grusomme sykkelen.
|
Teir báðir dreingirnir fingu nógvar fiskar.
Gamla konan hevði sæð allar filmarnar.
Smáu børnini bakaðu rundar køkur.
|
De to drenge fik mange fisk.
Den gamle kone havde set alle filmene.
De små børn bagte runde kager.
|
De to guttene fikk mange fisk.
Den gamle kona hadde sett alle filmene.
De små barna bakte runde kaker.
|
10. Subjekt, verballed, direkte objekt, indirekte objekt (kompleks)
|
færøsk
|
dansk
|
Norsk
|
Annar flytimaðurin vísti hinum á eina buklaða trompet.
Hann hevði givið teimum hvør sína brølapu.
|
Den ene flyttemand viste den anden en bulet trompet.
Han havde givet dem hver deres elefanthue.
|
Den ene flyttemannen viste den andre en bulet trompet.
Han hadde gitt dem hver deres elefantlue.
|
Heyststormurin gav Markusi kensluna av at kunna flúgva.
Hon gav mær íblástur.
|
Efterårsstormen gav Markus følelsen af at kunne flyve.
Hun gav mig inspiration.
|
Høststormen ga Markus følelsen av å kunne fly.
Hun ga meg inspirasjon.
|
Fríða og Kristoffur kóka sær meira kakao.
Hevur hann gjørt teimum nakað?
|
??
Har han gjort dem fortræd?
|
??
Har han gjort dem noe?
|
Tey smáu børnini góvu gamla læraranum eina fína gávu.
Skúlastjórin sendi foreldrunum eitt langt skriv.
Tær fýra genturnar vístu hinum tey nýggju klæðini.
Skúlin gevur teimum ungu góðan lærdóm.
Útlendski frásøgumaðurin segði teimum ta spennandi søguna.
|
De små børn gav den gamle lærer en fin gave.
Skoleinspektøren sendte forældrene en lang skrivelse.
De fire piger viste dem det nye tøj.
Skolen giver de unge god lærdom.
Den udenlandske storyteller fortalte dem den spændende historie.
|
De små barna ga den gamle læreren en fin gave.
Skoleinspektøren sendte foreldrene et langt brev.
De fire jentene viste dem de nye klærne sine.
Skolen gir de unge god lærdom.
Den utenlandske historiefortellen fortalte dem en spennende historie.
|
11. Subjekt, verballed, subjektsprædikat
|
færøsk
|
Dansk
|
Norsk
|
Hann var ikki bara lítil, men pikkalítil.
Hann var ein ørur professari.
Madsen var blivin sprotareyður.
|
|
|
Markus Simonsen var forelskaður.
Hetta er ræðuligt.
Ert tú púra svakur?
Tey vóru púra einsamøll.
Hon flenti eydnusom.
Markus varð glóðheitur.
|
Markus Simonsen var forelsket.
Det er frygteligt!
Er du vanvittig?
De var helt alene.
Hun lo lykkelig.
Markus blev gloende hed.
|
Markus Simonsen var forelsket.
Det er fryktelig!
Er du gal?
De var helt alene.
Hun lo lykkelig.
Markis ble glovarm.
|
Oyðigarðurin er eitt tað besta staðið.
Ketuskermurin er buglaður.
|
Ødegården er et af de bedste steder.
Skærmene er forvredne.
|
Ødegård er et av de beste stedene på jorden.
Skjermene er forvridde.
|
Havið er spegilsblankt.
Nýggi filmurin er góður.
Myndirnar eru heilt klárar.
Flestu bilarnir vóru gráir.
Brúðurin verður sera vøkur.
|
Havet er spejlblankt.
Den nye film er god.
Billederne er helt klare.
De fleste biler var grå.
Bruden bliver meget smuk.
|
Havet er speilblankt.
Den nye filmen er god.
Bildene er helt klare.
De fleste bilene var grå.
Bruden blir veldig pen.
|
12. Subjekt + verballed + relativ sætninger
|
færøsk
|
dansk
|
norsk
|
Genturnar, sum veittraðu, runnu oman eftir vegnum.
Yndisliga havfrúgvin, sum nísti av gleði, klappaði.
|
Pigerne, som vinkede, løb hen ad stien.
Den yndige havfrue, der hvinede af fryd, klappede.
|
Pikene som vinket, løp langs stien.
Den yndige havfrua, som hylte av fryd, klappet.
|
Vakri drongurin, sum tosaði, hevði brún eygu.
Gamla konan, ið seymaði, seldi vørurnar.
Tann brúni hesturin, sum gneggjaði, át grasið.
Lítli málmaðurin, sum hugdi, sparkaði bóltin út.
Fittu børnini, sum spældu, fingu saft og bollar.
|
Den smukke dreng, der talte, havde brune øjne.
Den gamle kone, der syede, solgte varerne.
Den brune hest, der vrinskede, åd græsset.
Den lille målmand, som kiggede, sparkede bolden ud.
De søde børn, der legede, fik saft og boller.
|
Den kjekke guten som snakket, hadde brune øyne.
Den gamle kona som sydde, solgte varene.
Den brune hesten som vrinsket, åt gresset.
Den lille keeperen som kikket, sparket ut ballen.
De søte barna som lekte, fikk saft og boller.
|
|
|
|
