5
| |
5. Grupper: Om flere ord på samme plads
Undervejs spurgte Michael: "Forstod du det med den fede mindreårige
rengøringsassistent?"
"Nej," svarede Grammy, "Jeg synes ikke det lyder spor sjovt. Og så
er det ikke til at finde ud af, hvad der egentlig er det rigtige prædikativ.
Jeg mener, det er jo alt sammen ting man er, eller hvad - fed, mindreårig
og rengøringsassistent?"
Han
|
er
|
fed &
|
han
|
er
|
mindreårig &
|
han
|
er
|
rengøringsassistent
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
"Jo, det kunne man da måske godt sige," sagde bæverungen
og hoppede på en stor sten i åen, "Men fed og mindreårig
er jo adjektiver, der godt kan lide at stå ved siden af et substantiv
som rengøringsassistent. Så jeg tror, at prædikativet
egentlig er ordet rengøringsassistent, der så får
fed og mindreårig med på vognen. Samt artiklen
en, måske."
Grammy prøvede også at finde en sten, men han var alt for
stor. Så han lagde sig bare ned på den bløde åbund,
med hovedet hvilende på en sten med rigtig meget mos på. "Du
har ret," sagde han efter at have tænkt sig om. "fed og mindreårig
hænger sammen med rengøringsassistent, uanset om der
er tale om et prædikativ eller ej. Tag fx følgende sætninger,
hvor ham rengøringsassistenten bliver subjekt eller objekt:"
En fed mindreårig rengøringsassistent
|
kom svømmende
|
ned ad åen.
|
|
|
|
Hajen
|
havde spist
|
en fed mindreårig rengøringsassistent.
|
|
|
|
Åen var ikke dyb her, og der lå mange sten i vandet, så
bæverungen prøvede at hoppe videre fra sten til sten. Hvis
der manglede en sten, stillede Grammy sig i midten med sin brede ryg, så
Michael kunne bruge ham som hoppesten. Det var meget skægt og de
nåede næsten hjem uden at snyde, dvs. uden at skyde mere en
én "flodhestesten" ind mellem de rigtige sten.
Dyrene havde fundet ud af, at ord kan danne grupper, ved at ét
hovedord "binder" et eller flere andre ord, og hiver dem med ind i den
rolle hovedordet udfylder, fx som subjekt eller objekt. Man kunne også
sige, at det er gruppen som helhed der er subjektet eller objektet. Grammatikerne
kalder hovedordet i en gruppe for kerne (),
og de andre ord for dependenter eller adled (<>), dvs.
afhængige led.
En sætning kan indeholde mere end én gruppe, i princippet
kan hvert led (hver plads) i sætningen udfyldes af enten et
ord
eller
en gruppe. Man kan bruge understregning til at vise, hvilke
ord der hører sammen i en gruppe, men hvis man også vil vise,
hvad der er hvad indenfor gruppen, kan det være en god idé
at tegne sætningen som et såkaldt sætningstræ:
I eksemplet ses en sætning med 3 led ().
Her består subjektet () af en gruppe
med 2 ord, kernen Grammy og dependenten lille. Subjektsprædikativet
(), dvs. det som Grammy er, består
også af en gruppe med 2 ord. Her er kernen træt og dependenten
meget.
Grammy og Michael fik vist, hvordan man laver sætningstræer
af bæverfaren, der godt kunne lide grammatik. "Hvis en bæver
skal lære tysk, er det simpelthen nødvendigt med grammatik,"
sagde han. "Kun meget små menneskeunger kan lære ordentlig
tysk uden at lære grammatik først. Derfor er alle tyske bævere
gode til grammatik".
De lavede træerne ud af små grene, med nogle forskellige
sten, muslinger og nødder som subjekter, objekter osv. Som kerner
brugte de nogle gamle ølkapsler, bæverungen havde fundet efter
en Skt. Hans-fest. Sætningens top blev markeret med to grene på
tværs, og gruppernes top med én gren på tværs.
"Men hvordan kan man vide, hvad der er kernen i en gruppe?" spørger
Grammy.
Michael havde et forslag: "Man skal bare tænke baglæns.
Hvordan ville sætningen se ud hvis ordene ikke var blevet
udvidet som gruppe? Man kan jo ikke sige Lille er meget, men derimod
godt Grammy er træt. Så derfor er Grammy det
egentlige subjekt, og træt det egentlige subjektsprædikativ.
De er bare blevet udvidet med nogle dependenter."
"Vi prøver lige igen med rengøringsassistenten
og ser, om det går," siger Grammy:
Og det gik rigtig fint. De fik en ny slags gruppe med lutter verber
(havde spist), men også her kunne man nemt høre at
Hajen spiste rengøringsassistenten
lyder bedre end
Hajen havde rengøringsassistenten.
"I aften laver vi et bål på stranden," foreslog bæverfaren.
"Hvad siger I til det?"
"At det er nogle mærkelige grupper du har lavet der," svarede
Grammy. "Jeg mener 'i aften' og
'på stranden'. Man
kan jo ikke forenkle sætningen til noget fornuftigt:
'I laver vi et bål på.' 'Aften laver vi et bål
stranden.'
Mens de diskuterede, kom Grammy's forældre plaskende, og flodhoppen
havde en forklaring. "Det er på grund af præpositionerne,"
sagde hun. "Som fx. i
og
på. Præpositioner danner
nogle helt specielle grupper. Godt nok er det præpositionerne, der
er kernen i gruppen, men de er ikke hovedordet. Betydningsmæssigt
er hoveddelen nemlig snarere resten, altså
aften og
stranden."
Flodhoppen havde ret, og fordi dependenterne bærer så megen
betydning i en præpositionsgruppe, kalder man dem også for
styrelse
på dansk. Man kunne også sige, at der slet
ingen kerne eller hoveddel er i gruppen, men at begge led, dvs. præpositionen
og resten, er afhængige af hinanden. Normale grupper, dvs. grupper
med en kerne, der kan erstatte hele gruppen, kalder man hypotagmer,
men grupper hvor delene er gensidig afhængige hedder katatagmer.
Det var nemt for bæverfamilien at skaffe træ til bålet,
de gnavede bare tilpas store småtræer af - det tog kun få
minutter - og så kunne de stærke flodheste hjælpe med
at slæbe træerne til stranden hvor bålet skulle være.
Da de havde træ nok, ringede Grammy til Ronja for at høre
om hun også ville være med, og det ville hun. "Godt, vi købte
den mobiltelefon i lufthavnen," tænkte flodhestefaren ved sig selv.
"Ungerne i dag kan slet ikke klare sig mere uden den slag"
|