GrammarSoft ApS

1. Funktioner (forkortes med STORE bogstaver)

1.1. Tekstuelle funktioner  1.2. Sætningsled 1.3. Paratagmeled 1.4. Gruppeled

2. Former (forkortet med små bogstaver)

2.1. Ordformer (=ordklasser)  2.2. Gruppeformer 2.3. Sætningsformer

3. Fleksionskategorier (morfologi)

3.1. Tempus .  3.2. Modus  3.3. Diatese  3.4. Infinitiv  3.5. Participium  3.6. Genus  3.7. Numerus  3.8. Kasus  3.9. Bekendthed  3.10. Grad

1. Funktioner (forkortet med STORE bogstaver)

1.1. Tekstuelle funktioner

Som generel, underspecificeret tekstuel funktion bruger vi:

UTT	Ytringsfunktion ("Utterance")

men dette kan opdeles i 5 mere specifikke funktioner:

Forkortelse	Funktion	Eksempler
STA	Fremsættende ytring ("Statement")	Lars har aldrig spist laks.
QUE	Spørende ytring ("Question")	Har Lars aldrig spist laks?
COM	Bydende ytring ("Command")	Spis nu!
EXC	Udråb ("Exclamation")	Uha da da!
PER	Udførende ytring ("Performative")	Hermed erklærer jeg Jer for rette ægtefolk at være.

top

1.2. Sætningsled

Vi opererer med 5 grundfunktioner: Subjekt, Prædikator, Objekt, Adverbial, Complement samt en Subordinator (som kun forekommer i bisætninger).

Tre af disse grundfunktioner kan underspecificeres:

• Subjekt: Subjekt, Formelt Subjekt, Situativt Subjekt
• Objekt: Direkte Objekt, Formelt Direkte Objekt, Indirekte Objekt
• Complement: Subjektskomplement, Objektskomplement

 

Forkortelse	Funktion	Eksempler
S	Subjekt / grundled	S uden andre subjekter Peter sover. Den gamle mand har købt en kasse øl. At være fremmed i Danmark er ikke altid lige skægt. At loven blev vedtaget forargede mig meget. S i forbindelse med Sf Det er sundt at cykle. Det er ikke altid lige skægt at være fremmed i Danmark. Det forargede mig meget, at loven blev vedtaget.
Sf	Subjekt, formelt	Det er sundt at cykle. Det er ikke altid lige skægt at være fremmed i Danmark. Det forargede mig meget, at loven blev vedtaget.
Ss	Subjekt, situativt	Der lugter af røg overalt. På Bornholm sner det stadig kraftigt. Det gør ondt i ryggen. Må her ryges?
P	Prædikator / Verbal / udsagnsled	Peter sover. Svend har købt en kasse øl. Hun skulle have villet skrive et brev.
Od	Objekt, direkte / genstandsled	Od uden andre objekter Jensen hader direktøren. Den gamle mand har købt en kasse øl.  Regeringen forsøgte at standse inflationen. Jeg håber da ikke, at du stadig er sur på mig. Od i forbindelse med Oi Konen giver manden en ny bil. Kollegerne sendte den unge brudgom et telegram. Tyven frarøvede de gamle mennesker deres penge. Od i forbindelse med Of Jeg overlader det til dig at købe øllerne.
Of	Objekt, direkte, formelt	Jeg overlader det til dig at købe øllerne.
Oi	Objekt, indirekte / hensynsled	Konen giver manden en ny bil. Kollegerne sendte den unge brudgom et telegram. Tyven frarøvede de gamle mennesker deres penge.
A	Adverbial / biled	Hanne synger godt. Bogen ligger på bordet. Peter sover, fordi han er træt.
Cs	Subjektskomplement / Subjektsprædikativ / omsagnsled til grundled	Lise bliver student til sommer. Peter er slagter. Jeg hedder Jørgen. At rejse er at leve. Hovedformålet er, at der skabes bred enighed om den førte politik.
Co	Objektskomplement / Objektsprædikativ / omsagnsled til genstandsled	Den gamle mand har malet sin bil blå. De kalder ham den nye Laudrup.
SUB	Subordinator / underordnende konjunktional	Man siger, at hun er rigtig sød.

top

1.3. Paratagmeled

Vi opererer med kun 2 paratagmeled: Koordinator og Konjunkt.

Forkortelse	Funktion	Eksempler
CO	Koordinator / sideordnende konjunktional	Poul, Peter og Lis køn men dum
CJT	Konjunkt / sideordningsled	Poul, Peter og Lis køn men dum

top
 

1.4. Gruppeled

Vi opererer med kun 2 gruppeled: Kerne og Dependent.

Funktionerne knytter sig til forskellige gruppeformer:

• substantivgrupper
• adjektivgrupper
• adverbialgrupper
• verbalgrupper
• præpositionalgrupper

 

Forkortelse	Funktion	Eksempler
H	Kerne/hoved (led)	I en substantivgruppe den gamle mand en stor hund Peter, det store fjols, har igen glemt nøglerne! Jensen, firmaets mangeårige direktør, døde ved et biluheld i torsdags. I en adjektiv gruppe Hun er rigtig sød. I en adverbialgruppe Det er meget stærkt. I en pronomialgruppe Jeg fjols har igen glemt bilnøglerne! I en verbalgruppe Lise har drukket en øl. Hun skal have villet skrive et brev. Han kan sgu ikke engang huske 9-tabellen. I en præpositionalgruppe på bordet i Odense med en rusten plade
D	Dependent / adled	I en substantivgruppe den gamle mand en stor hund den gamle mand Peter, det store fjols, har igen glemt nøglerne! Jens Jensen, firmaets mangeårige direktør, døde ved et biluheld i torsdags. I en adjektivgruppe Hun er rigtig sød. I en adverbialgruppe Det er meget stærkt. I en pronomialgruppe Jeg fjols har igen glemt bilnøglerne! I en verbalgruppe Lise har drukket en øl. Hun skal have villet skrive et brev. Hun skal have villet skrive et brev.  Hun skal have villet skrive et brev.   Han kan sgu ikke engang huske 9-tabellen.  I en præpositionalgruppe på bordet i Odense med en rusten plade
SUB	Subjunktional	Man siger, at hun er rigtig sød.

top
 

2. Former (forkortet med små bogstaver)

2.1. Ordformer (= ordklasser)

Vi opererer med 11 ordklasser: substantiv, verbum, adjektiv, adverbium, præposition, konjunktion, artikel, pronomen, numerale (talord), interjektion (udråbsord), infinitivsmærke.

Forkortelse	Ordklasse	Eksempler
n	substantiv / navneord	Peter købte cyklen.
v	verbum / udsagnsord	Peter købte en ny cykel. Peter har købt en ny cykel.
adj	adjektiv / tillægsord	Cyklen har et smart styr.
adv	adverbium / biord	Han løber hurtigt. Jeg kan ikke læse.
prp	præposition / forholdsord	Han bor i København. Hvor kommer du fra?
conj	konjunktion / bindeord	Peter og Lars kommer i aften. Jeg vil gerne, men jeg kan ikke.
art	artikel / kendeord	Han købte en stol og et bord.
pron	pronomen / stedord	Peter kyssede hende. Den er grøn. Hun tabte sin lommetørklæde. Han har tabt sig.
num	numerale / talord	Lars har to søskende. Det er din femte kop kaffe.
intj	interjektion / udråbsord	Av, min arm.
infm	infinitivsmærke	Hun er god til at synge.

 top

2.2. Gruppeformer

Der findes forskellige slags grupper (g), alt afhængig af hvilken type kerne gruppen har. Således har vi: substantivgrupper, adjektivgrupper, adverbialgrupper, pronominalgrupper, verbalgrupper, præpositionalgruppe.

Forkortelse

Eksempler

g

substantivgruppe Hun har et dejligt smil. Den gamle mand er glad. Jeg har endnu ikke købt den bog, som vi talte om i sidste uge. adjektivgruppe De studerende er meget dygtige. adverbialgruppe Du kører ufatteligt langsomt. pronominalgruppe Jeg fjols har igen glemt bilnøglerne! præpositionalgruppe Bogen ligger på bordet. Konen slår manden med en rusten plade. På foranledning af Enhedslisten er der i dag forespørgsel i Folketinget. verbalgruppe Lise har drukket en øl. Hun skal have villet skrive et brev. Han kan sgu ikke engang huske 9-tabellen.

 top

2.3. Sætningsformer

Vi opererer med 1 bred sætningsform, nemlig cl, som kan subkategoriseres i 5 slags underformer: hovedsætning, bisætning, infinitivsætning, participialsætning, sætning uden prædikator

Forkortelse	Funktion	Eksempler
cl-m-fin	"finite main clause" / hovedsætning (hs)	Peter sover. De studerende læser mange bøger. Læser de studerende mange bøger? Peter sover, og de studerende læser. Peter håber, at det bliver godt vejr til sommer. Elsker hun mig, bliver jeg lykkelig. Han sagde, han havde aldrig været i Prag før.
cl-sub-fin	"finite subordinate clause" / bisætning (bs)	Det forargede mig, at loven alligevel blev vedtaget. Hvis du ikke har lyst, kan du da bare blive hjemme. Peter håber, at det bliver godt vejr til sommer. Hvis hun elsker mig, så bliver jeg lykkelig. Han sagde, at han aldrig havde været i Prag før. Peter sover, fordi han er træt.
cl-sub-inf	"infinitival subordinate clause" / infinitivsætning (is)	Jeg har sgu ikke lyst til at blive hjemme! At være fremmed i Danmark er ikke altid lige sjovt.
cl-sub-pcp	"participial subordinate clause" / participialsætning (ps)	Godt gået! Bank frarøvet 10 mill. kroner! Indtagende sit måltid fik han pludselig ondt i maven.
cl-nonv	"verbless clause" / sætning uden prædikator (sup)	Færre mænd i børnehaverne. Søren Frederiksen på landsholdet.

 top

3. Fleksionskategorier (morfologi)

3.1. Tempus

Forkortelse	Fleksionskategori	Eksempler
pres	present / præsens	svømmer / køber / får
past	past / præteritum	svømmede / købte / fik
perf	perfektum	har svømmet / har købt / har fået
plusq	plusquamperfektum	havde svømmet / havde købt / havde fået
fut I	futurum I	vil svømme / vil købe / vil få
fut II	futurum II	vil have svømmet / vil have købt / vil have fået

top

3.2. Modus

Forkortelse	Fleksionskategori	Eksempler
ind	indikativ	svømmer / køber / får
imp	imperativ	svøm / køb / få
subjn	subjunctive / konjunktiv	Kongen leve!

top

3.3. Diatese

Forkortelse	Fleksionskategori	Eksempler
act	active / aktiv	køber
pas I	blive-passiv	bliver købt
pas II	s-passiv	købes
pas III	være-passiv	er købt

top

3.4. Infinitiv

Forkortelse	Fleksionskategori	Eksempler
inf	infinitiv	at-infinitiv  Det er nyttigt at studere sprog. nul-infinitiv Jeg vil svømme.

top

3.5. Participium

Forkortelse	Fleksionskategori	Eksempler
pcp1	participium 1	svømmende
pcp2	participium 2	svømmet

top

3.6. Genus

Forkortelse	Fleksionskategori	Eksempler
com	communis	manden
neut	neutrum	huset

top

3.7. Numerus

Forkortelse	Fleksionskategori	Eksempler
sg	singularis	bord / barn / cykel
pl	pluralis	borde / børn / cykler

top

3.8. Kasus

Forkortelse	Fleksionskategori	Eksempler
nom	nominativ	han / hun / jeg
acc	akkusativ	ham / hende / mig
gen	genitiv	hans / hendes / min / mandens / dens

top

3.9. Bekendthed

Forkortelse	Fleksionskategori	Eksempler
def	definit	manden / bordet
indef	indefinit	mand / bord

top

3.10. Grad

Forkortelse	Fleksionskategori	Eksempler
pos	positiv	grøn / sandsynlig
comp	komparativ	grønnere / mere sandsynlig
super	superlativ	grønnest / mest sandsynlig

top