| Arabic VISLSentence AnalysisEdutainment |
Arabisk grammatik på
internettet
Helle Lykke Nielsen
Center for Mellemøststudier,
Odense Universitet
Paper fra Nordisk
Mellemøstselskabs konference
ved Oslo Universitet, august 1998
På Odense Universitet
arbejdes der på et projekt inden for moderne fremmedsprog, der
i daglig omtale hedder VISL. Det står for "Visuel Interaktiv
Syntaks Læring" og går i al sin enkelthed ud på at
udvikle redskaber på internettet, der kan bruges i
grammatikundervisningen for en række forskellige fremmedsprog,
herunder arabisk. På lang sigt er det desuden projektets
mål for nogle af sprogene at udvikle computerbaserede
analyseprogrammer, der morfologisk og syntaktisk kan analysere en
hvilken som helst tekst på det givne fremmedsprog. I
øjeblikket omfatter projektet dansk, samt fremmedsprogene
engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk og portugisisk, mens arabisk
er ved at finde de sidste løsninger på det tekniske
område, der vil gøre det muligt at bruge
analyseprogrammet med arabiske skrifttegn.
For at give en ide om, hvad VISL kan bruges til i praksis, skal jeg
først meget kort vise nogle af de væsentligste
funktioner, VISL-programmet tilbyder. Derefter - og det er her,
hovedvægten i mit oplæg ligger - vil jeg gøre rede
for, hvorfor jeg anser det for vigtig at etablere et elektronisk
læringssystem i arabisk grammatik, hvilke problemer det har
affødt at omsætte arabisk grammatik til et elektronisk
læringssystem, og hvilke valg vi har måttet træffe
for at opfylde vores målsætning.
Hvad kan VISL?
VISL er et pædagogisk redskab, hvor den studerende - eller
lørneren, som det hedder i fagterminologien, den der skal
lære sproget - vælger et grammatisk niveau, dvs. hvilke
type tekster eller eksempler, der skal analyseres, samt hvilke
grammatiske notationsformer der skal anvende. Det kan f.eks
være forskellige træstrukturer jvf. nedenstående
figurer:
|
|
|
|
Man kan, som det fremgår af
figur 1, vælge at få en sætningsanalyse fremvist,
så man kan studere den, og evt. hente hjælp fra
forklaringer, som man kan klikke sig ind på. Man kan som bruger
også vælge selv at prøve at analysere: Figur 2
viser VISLsystemets grundlæggende lay-out med valg af sprog,
der skal analyseres (øverste venstre ramme), valg af
analysemetode (nederste venstre ramme), den sætning, der skal
analyseres (øverste højre ramme), som - i princippet -
kan vælges enten gennem et lukket korpus eller ved blot at
taste en sætning ind. Det er i det hvide vindue i denne ramme,
øvelsen finder sted: Brugeren vælger en sætning og
angiver for hvert enkelt ord og/ eller led, hvilken form og funktion
han mener ordet bør tilskrives, hvorefter programmet enten
godkender eller afviser valget med en fejlmeddelelse.
Vælger man selv at prøve at analysere, har man hele
tiden mulighed for at gå ind og hente de korrekte svar. Man kan
også hente hjælp fra definitioner, hvis der er en form
eller en funktion, man er usikker på, og man kan hente
hjælp fra korpuseksempler, så man kan sammenligne og
undersøge de problemer, man støder på.
I det hele taget er VISL et interaktivt program, som sigter mod at
støtte brugerens tilegnelse af grammatisk analyse:
Lørneren er autonom, både med hensyn til valg af, hvilke
sætninger han vil analysere, og hvilken tilgang til analysen
han vil bruge, og det giver mulighed for selv at vælge den
arbejdsform, han mener passer bedst til ham. Og det er vigtigt i
lyset af, at megen ny forskning netop viser, at det autonome aspekt
er en af de vigtigste betingelser for at tilegne sig nye
færdigheder.
Om selve analysemodellen skal det blot siges, at den som overordnet
princip - og det gælder alle sprogene - bygger på en
konsekvent opdeling af funktion og form, altså en syntaktisk
analyse i konstituenter med funktioner som subjekt, objekt, verbal
etc., samt angivelse af materiale, altså ordklasser, grupper,
sætningstyper. Derefter er det i princippet op til det enkelte
sprog at opstille et system af funktion og form, der passer til eller
er tradition for på det pågældende sprog. Det skal
dog understreges, at der pågår et stort arbejde for at
uniformisere de forskellige sprogs begrebsapparater, så VISL
systemet bliver så ensartet som muligt.
VISL er internetbaseret og åben for alle - der skal med andre
ord ikke betales for at bruge det. Man skal blot have adgang til en
computer med internetadgang samt en såkaldt browser,
altså et program, der sørger for, at man kan søge
informationer på internettet. De to mest almindelige programmer
er Netscape og Internet Explorer, som stort set alle computere, i
hvert fald i universitetssammenhæng, har indlagt, eller som man
som privatbruger selv kan hente gratis på nettet og lægge
ned på sin maskine (www. browsers.com). Dog får man
størst udbytte af VISL, hvis man har version 4.0 eller
nyere.
Hvorfor arabisk
VISL?
Som arabist vil man måske spørge, hvorfor det overhovet
skulle være nødvendigt at udarbejde et elektronisk
læringssystem i arabisk grammatik. Dette felt er jo i forvejen
velbeskrevet i en lang række grammatiske fremstillinger, selvom
det ganske vist er på papir, og der findes tillige en lang
række øvelser i diverse lærebøger, der
giver studerende mulighed for at tilegne sig grammatiske
strukturer.
Skal man forstå den egentlige baggrund for dette, er det
nødvendigt at holde sig klart, at arabisk ikke længere
er et sprog, der kun studeres som filologisk fænomen ved de
danske og nordiske universiteter. I Odense har vi i snart 6 år
uddannet studerende i arabisk som moderne fremmedsprog, altså
som et sprog, der skal indlæres som kommunikationsmiddel i
lytte-, tale-, læse- og skrivefærdighed. Det kræver
en anderledes vinkel på grammatikundervisningen end tidligere -
et skift i niveau og omfang fra en systematisk og så vidt mulig
udtømmende sprogbeskrivelse, som vi kender det fra den
klassiske grammatik, til en lørnergrammatik, der sigter mod at
forklare/ analysere forekommende sprog og vægter de steder,
lørnerne støder på problemer. Med andre ord har
vi i den kommunikative arabiskundervisning brug for en funktionel
grammatik, der sigter mod at forklare forekommende sprog i stedet for
idealiserede sætninger, og som primært inddrager regler,
der manifesterer sig i konkret sprogbrug.
Det valgte elektroniske læringssystem skal være to-delt,
således at sætninger både kan analyseres med
vestlig grammatisk og traditionel arabisk terminologi. Mens
førstnævnte allerede er implementeret med udgangspunkt i
transkriberede sætninger og først og fremmest gavner
sprogforskere og andre med interesse for grammatik, ligger den store
udfordring i at udvikle og opbygge et corpus med arabiske bogstaver,
der analyseres på basis af arabisk grammatiktradition. Igen
skal begrundelsen hentes i den kommunikative undervisning: Skal de
studerende lære at kommunikere på arabisk, må
undervisningen selvsagt foregå på målsproget.
Derved bliver der brug for at forklare arabisk grammatik på
arabisk - det ville forekomme underligt at skifte til dansk eller et
andet modersmål, blot fordi der skulle forklares grammatiske
problemstillinger, mens indholdsdiskussioner, forklaring af
ordforråd m.m. foregår på arabisk. Og valg af sprog
betyder i en arabisk sammenhæng også langt hen ad vejen
valg af grammatisk analysemodel: Når man bruger betegnelser som
faa´il og mubtada' for subjektsfunktion, binder man sig selvsagt
til en grammatisk model, der opdeler sætninger i verbal og
nominalsætninger på alle niveauer - også der, hvor
den vestlige grammatiske tradition i arabisk grammatik finder
opdelingen ufrugtbar. Men til trods for, at brugen af arabisk
grammatisk terminologi til tider volder pædagogiske problemer,
har det den umiskendelige fordel, at det støtter de
studerendes kommunikative beherskelse af sproget: De sættes
nemlig i en situation, hvor det kræves, at de skal kommunikere
meningsfyldt om et emne, her altså grammatik, på
målsproget, og det er en af de bedste veje til tilegnelse af
sprogfærdighed.
Når vi har valgt at gøre læringssystemet
elektronisk istedet for at anvende det traditionelle papir,
hænger det sammen med de store muligheder, internettet byder
for interaktivitet - altså det, at den studerende umiddelbart
kan få feedback på sine analyser uden at skulle vente
på en evt. lærerfeedback. Det giver mulighed for at
flytte en god del af grammatikøvelserne ud af undervisningen,
således at størstedelen af undervisningstiden skal
bruges til kommunikation.
Sammenfattende kan man altså sige, at udarbejdelsen af den
arabiske komponent i VISL er motiveret af et ønske om at skabe
et tilegnelsesmiljø, hvor pædagogiske overvejelser
styrer vægtningen af de forskellige grammatiske
fænomener, hvor lørneren så vidt mulig er autonom
og selv kan vælge sin måde at analysere på, og hvor
øvelseselementet - men ikke forklaringselementet -
gøres så uafhængig af underviseren som muligt.
Målet er ikke at gøre læreren overflødig,
men at give plads til det, der må være den kommunikative
fremmedsprogsundervisnings vigtigste opgave, nemlig at kommunikere
på målsproget i undervisningstiden med støtte fra
underviseren.
Problemer
Det er ikke selvfølgelig uden problemer at opbygge et
elektronisk læringssystem i arabisk grammatik. Det kræver
både en stærk systematik, så det elektroniske
system kan fungere effektivt, samt konsekvens i analyseapparatet,
så lørneren ikke forvirres af inkonsistens. Det nytter
f.eks. ikke, at analysesystemet har huller - altså at der er
sproglige træk, for hvilke der ikke findes nogen terminologi -
eller at man benytter samme begreb for flere forskellige sproglige
træk.
a.
Terminologi
Der har været ganske mange problemer med at opbygge en
systematisk analysemodel for arabisk, baseret på arabisk
terminologi. Et af problemerne er, at skellet mellem form og funktion
ikke altid er særlig klart i arabisk grammatik: Nogle gange
fremgår både form og funktion af den arabiske
kategoribetegnelse - det gælder f.eks. et udtryk som
Harf al-jarr
(præposition), hvor
Harf er ordklasse (partikel) og
jarr udtrykker funktion (noget, der styrer...)
- mens der andre gange mangler et ord for funktions-betegnelsen, som
det f.eks. er tilfældet med fi´l, der både dækker ordklassen "verbum" og
funktionen "verbal". Endvidere er det tydeligt, at den lineære
notationsform, der er tradition for at anvende i analyse af arabisk
grammatik, altså hvor man beskriver funktionerne verbalt/
diskursivt (el-Dahdah 1992: 204 ff) , er med til at skjule nogle
"huller" i systemet, som tydeligt dukker op i en mere grafisk og
hierarkisk ordnet analyseform, som f.eks. de træstrukturer, man
kan bruge i VISL systemet.
b.
Form-kategorier
Der mangler med andre ord adekvat terminologi for visse
funktionsbetegnelser. Der er også problemer forbundet med
form-kategorien: Som bekendt er der i princippet tre ordklasser
på arabisk (ism,
fi´l og Harf,
altså nomen, verbum og partikler), som alle har en række
underkategorier, der gør ordklassesystemet mere
differentieret. Det betyder, at man må arbejde med to niveauer
i formlæren, blot for at angive de vigtigste informationer i
ordklasserne. Det kan elektronikken selvfølgelig sagtens
klare, men det er uhensigtsmæssigt pædagogisk, at
vigtigte grammatiske informationer ligger i hierarkiets andet niveau,
så man f.eks. er nødt til at angive ism: Zarf makaan (nomen: stedsadverbium) for at betegne ord som
taHt ("under") eller fawq
("over"). Det gør det i hvert fald ikke nemmere for de
learnerne at huske.
Derfor har det da også været fristende at udviske skellet
mellem de to niveauer og formalisere det, så arabisk f.eks.
kunne bestå af 7 ordklasser. Det gør de fleste
arabisksprogede i realiteten, når de laver analyser: De omtaler
rask væk fawq som
Zarf, og ikke som ism,
ligesom adjektiver er sifa og
ikke ism. Men ét er praksis, et andet
formalisme, for de fleste arabisktalende bryder sig ikke om at
formalisere denne praksis. Så istedet er problemet løst
i VISL ved, at der i ordklasseoversigten etableres hovedkategorier
med underinddelinger, men visse steder med parantes om
overkategorien, som så ikke bruges i øvelserne. Derved
anvender vi det formelle ordklassesystem, men bruger den forkortede
form i selve analysen.
Denne løsning fungerer udemærket for nomen-klassen, mens
partikelgruppen er mere problematisk. Det skyldes især, at der
er ganske stor uenighed blandt arabiske grammatikkere om
underinddelingen af denne ordklasse, både mht. kriterier og
antal af kategorier. Her har løsningen været at lave en
underinddeling, der dels er baseret på et sprogligt funktionelt
kriterium, (altså således at de partikler, der influerer
på morfologien på samme måde, kategoriseres
sammen), dels bruge et pædagogisk kriterium, dvs. at hvis en
semantisk defineret Harf-gruppe repræsenterer særlige
indlæringsvanskeligheder for lørneren, bevares denne
kategori for derved at øge lørnerens grammatiske
bevidsthed. De øvrige partikler, altså dem, der ikke
influerer på omgivelserne, og dem der ikke repræsenterer
problemer i indlæringen, ud over hvad der er forbundet med
almindelig indlæring af ordforråd, kategoriseres alene
som Harf.
c.
Grupper
Et andet og mere kompliceret problem på formsiden angår
gruppeniveauet: Det er det sted i analysen, der opstår, hvis en
konstituent består af mere end 1 ord: På de øvrige
VISLsprog har man lagt sig fast på en analyse, hvor gruppen
tager navn efter gruppens kerneled: I sætningen The old lady likes flowers udflyder The old lady således funktionen subjekt, formen er en
noun group, der igen består af funktionerne
head og dependant, hvis form er hhv. adjektiv og substantiv. På
samme måde analyseres andre grupper:
røde ord: dependant
blå ord: head
noun groups : The
blanket is
dirty
verb groups: She
was
reading.
adjective groups: Why is it so
cold?
adverb groups: You speak remarkably
well.
preposition groups: When are you going to Rome?
(Eksemplerne er hentet fra VISLs
engelske symbolsæt)
Gruppeniveauet i arabisk grammatik er mere uigennemskueligt. Den
arabiske grammatik opererer med i hvert fald tre gruppeformer:
1. iDaafa, der består af en muDaaf, der skal være et ism, og
muDaaf
ilayhi, der lægger
sig til muDaaf,
og som kan bestå af både nomener, grupper og hele
sætninger.
2. jaar wa
majruur, altså
præposition og styrelse, samt
3. shibh
al-jumla (det, der ligner
en sætning, sætningsemne), som kan består af enten
jaarr wa
majruur eller en
særlig iDaafa-type, hvor første led skal bestå af
underkategorien Zarf.
Problemet med disse arabiske gruppeformer er imidlertid, at de for
det første overlapper hinanden, og for det andet ikke er
udtømmende: Hvor hører f.eks. en så almindelig
konstruktion som ism og
sifa, altså nomen og adjektiv (ex.:
al-bint
al-kabira) til, som
egentlig, hvis man bevarer den strikte kategorisering i 3 ordklasser,
vil være et ism og ism, men alligevel ikke normalt omtales som
iDaafa? Desuden har de arabiske gruppeformer ikke
funktionsmæssig transparens, dvs. de er ikke umiddelbart
pædagogisk gennemskuelige for learneren. Og det er ganske
alvorligt, fordi meget nyere forskning peger på, at netop
funktionel transparens er et vigtigt parameter i indlæringen
(Se f.eks. Lund 1997) .
Man kunne overveje at oversætte eller tillempe det transparente
VISLsystem for ordgrupper til den arabiske VISLmodel - det ville
være en nyskabelse i forhold til både traditionel arabisk
grammatik og til den analysemodel, man traditionelt har anvendt ved
vestlige universiteter. Modellen ville så komme til at se ud
som på nedenstående figur og være både
gennemskuelig, systematisk og pædagogisk forsvarlig:
GRUPPEFORMER, opdelt jvf. øvrige VISL-sprog uden hensyntagen
til arabisk trandition
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nårdenne løsning alligevel ikke er hensigtsmæssig,
skyldes det, at VISL-modellens terminologi kolliderer med nogle
begreber som f.eks. iDaafa,
der er dybt forankret i alt foreliggende lærebogsmateriale for
arabisk som fremmedsprog. Det ville ganske enkelt ikke være
rimeligt over for de studerende at skulle jonglere med to
begrebssæt, f.eks. for nominalgrupper - et i
lærebogsmaterialet, der hedder iDaafa,
og et i VISL-modellen, der hedder majmuu´at ism. Derfor bør den arabiske terminologi bevares
med en række præciseringer trods de mange fordele, det
andet system ville have haft.
d.
Andre problemer
Der er en række andre problemer, vi skal have afklaret, inden
den arabiske analysemodel i VISL bliver systematisk: Er det f.eks.
pædagogisk fornuftigt at bevare ordklassen Zarf som ism,
således at strukturer som fawq al-sayyara(ti) analyseres som iDaafa,
mens fi al-sayyara(ti)
er en jaarr wa majruur, altså præposition og styrelse?
Lighederne mellem de to forskellige gruppeformer er langt
større end forskellene, og for de studerende giver opdelingen
ikke meget mening de første mange år af deres studietid,
netop fordi opdelingen ikke er funktionelt betinget.
Ordklassen Zarf
giver også anledning til pædagogiske overvejelser,
når den følges af en sætning. Er det f.eks.
pædagogisk forsvarligt at analysere sætningen
ushaahid al-tilifiziun
qabla an anaam som
maf´uul
fiih bestående af
en iDaafa, eller burde man snarere vælge at
anse det for en verbalsætning indledt af en kompleks konnektor?
Der mangler f.eks. også en hensigtsmæssig
funktionsbestemmelse for konjunktioner, etc. etc.
Trods de mange problemer er det dog både muligt og
nødvendigt at opbygge et elektronisk læringssystem i
arabisk baseret på traditionel arabisk grammatik, der vel at
mærke både er systematisk og analytisk forsvarligt. Men
det kan ikke lade sig gøre uden at foretage en række
valg, der muligvis nok vil støde nogle. Hvis man så oven
i købet tilføjer en række pædagogiske krav,
så læringssystemet bliver brugbart i en kommunikativ
fremmedsprogsundervisning, er der utvivlsomt lagt op til stærk
kritik fra nogle af dem, der måske selv er opdraget i en
arabisksproget grammatisk tradition.
Men det tror jeg, vi bliver nødt til at leve med, for i takt
med, at de arabiske lande bliver en stadig mere integreret del af
verdenssamfundet, vil der også bliver flere, der ønsker
at beherske arabisk som moderne fremmedsprog. Og det kræver nye
værktøjer, også på det grammatiske felt, for
jeg synes ikke, vi kan være bekendt over for vores studerende,
at de stadig i 1998 skal slide sig igennem tunge grammatiske
fremstillinger som f.eks. Wright og Fischer i de første
år af deres studietid, for at forstå, hvad der bliver
sagt på TV og skrevet i aviserne og hvad der ellers
hører til for at kunne klare sig under et ophold i et
arabisktalende land.
Referencer:
A. el-Dahdah (1992). mu´jam qawaa'id al-´arabiyya
al-´aalamiyya. Beirut, maktabat lubnaan.
K. Lund (1997). Lærer alle dansk på samme måde?
København, Special-pædagogisk forlag.
VISL - Visual Interactive Syntax Learning,
præsentationsbrochure. Odense, n.a.