GrammarSoft ApS

Text 2: Det Gyldne Kompas

Lyra og hendes daimon bevægede sig varsomt gennem den mørknende spisesal og passede særligt på ikke at blive set fra køkkenet. De tre langborde, der nåede fra den ene ende til den anden, stod allerede dækkede til middag. Sølvtøjet og krystalglassene fangede dagens sidste lys i de pudsede og slebne overflader. Bænkene var trukket ud for de kommende gæster. Olieportrætter af tidligere rektorer hang højt på de dunkle vægge. Lyra nåede uset frem til højbordet og kastede et blik tilbage mod køkkendøren. Der var ingen at se; hun trådte op på gulvets forhøjning og betragtede bordet og de fornemme sæder. Her sad kun de højestrangerende blandt kollegiets lærde herrer. Deres bord var ikke dækket med sølvtøj, men bestik af guld. De fjorten siddepladser var ikke egetræsbænke, men mahognistole med fløjlspuder. Lyra standsede ved Rektors stol og slog på det største krystalglas med en fingernegl. Den sprøde lyd klingrede tydeligt gennem det store rum.