GrammarSoft ApS

Forord

VISL (Visuel Interaktiv Syntaks-Læring) er oprindeligt et universitetsbaseret undervisnings- og forskningsprojekt, som blev søsat i 1996 ved Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet, med det formål at udvikle internetbaserede grammatik-undervisningsprogrammer (Bick 1997, 2001 og Dienhart 2000), samt – i et bredere forskningsperspektiv – såkaldte Constraint grammatikker (Karlsson 1995) og maskinlæsbare leksika til automatisk analyse (parsing) af natursprogstekster. Projektet tog udgangspunkt i et tilsvarende system for portugisisk (Bick 2000), men dækker i dag rent undervisningsmæssigt 21 sprog, hvoraf 6 også understøtter fritekstanalyse (dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og portugisisk). Samtlige programmer og materialer er frit tilgængelige på: https://edu.visl.dk.

En pædagogisk kernetanke ved VISL-sytemet for sætningsanalyse er form-funktion-dualiteten, dvs. enhver strukturel enhed ønskes beskrevet både som en form (fx ordklasse, gruppe eller sætning, og evt. dependensrelation) og en funktion (fx subjekt, adverbial, kerne). Det samlede system udviser imidlertid – på trods af ihærdige koordineringsforsøg og mange diskussioner i kredsen af involverede universitetslærere – en del sprogspecifikke forskelle mht. til det beskrivelsesmæssige distinktions- og ambitionsniveau. Forskellene bunder i både lingvistiske overvejelser og sprogforskningstraditioner, og er naturlige og frugtbare i et universitetsmiljø, men kan gøre det svært at formulere en fælles og letforståelig pædagogisk strategi for andre, ikke-universitære, undervisningsmiljøer.

Denne tekst er et forsøg på at skabe "VISL-lite", - at forenkle og harmonisere VISL-systemet, med særlig vægt på de sprog, der traditionelt står stærkest i sprogundervisningen i det danske skolesystem (gymnasier, HHX, folkeskole m.m.): Dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk. Udgangspunktet er dels det danske kryds- og bolle-system for sætningsanalyse, dels en til en vis grad fælleseuropæisk tradition for farveunderstregning af ordklasser, dels det pædagogisk mest kompakte og mest afprøvede, engelske VISL-system (Bache, Davenport, Dienhart & Larsen, 1993). Der arbejdes med et basis-sæt på 14 former (11 ordklasser, gruppe, sætning og paratagme) og ca. 14 funktioner (subjekt og evt. formelt subjekt eller objekt, 2-3 objekter, verbal, adverbial, 2 prædikativer, kerne & dependent/adled, konjunkt/sideordningsled og 2 konjunktionaler). Yderligere ca. 6-7 funktioner diskuteres i forbindelse med bestemte problemstillinger.

Bogen er delt i tre større dele, der hver især dækker de samme 9 grammatiske kapitler fra forskellige synsvinkler, og til forskellige målgrupper.

1. Fortællingen om det grammatik-elskende flodføl Grammy, der tager på sommerferie i Klostermølleskoven og møder bæverungen Michael og danske Ronja. Denne del henvender sig til alle, og introducerer grammatik i almindelighed og "VISL-lite"-systemet i særdeleshed.

2. Øvelsesdelen, med ca. 10 øvelsessætninger pr. afsnit pr. sprog, for dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk. Denne del henvender sig til eleven, og hvert afsnit indledes af en kort forklaring af øvelsens specielle sigte, og af hvordan øvelsen skal udføres.

3. Kommentardelen, der henvender sig til læreren og yderligere udreder specielle problemer indenfor de enkelte kapitler, samt søger at "forudse" mulige diskussioner og spørgsmål ved gennemgangen af stoffet.

Bogen afsluttes med en gennemgang af specielle problemer (som fx verbalgruppen og diskontinuerlige led) i et tværsprogligt perspektiv, og en samlet symboloversigt.

Samtlige øvelser i "Grammy VISL-lite" understøttes af VISL's grafiske interaktive java-programmer og spil på internettet (samt fra 2003 på cd-rom). På web-siten er det desuden muligt at benytte VISL's moduler for åben analyse (fritekstmodulet), hvor man i de samme øvelser kan afprøve egne sætninger, eller materiale fra andre lærebøger. Herudover tilbyder VISL i et samarbejde med undervisningsministeriet yderligere materiale og lærerkurser for samtlige 10 gymnasiesprog (VISL-GYM), samt tilsvarende HHX-materiale for engelsk og dansk, der er udarbejdet med støtte fra ELU.

Rent didaktisk er Grammy tænkt som et tværsprogligt introduktionsforløb, hvor flere sprogfag samtidig afsætter et antal undervisningstimer i samme periode til grammatikundervisning. Synergieffekten understøttes af at der bruges de samme international-latinske begreber og sproguafhængige symboler, den samme øvelses- og niveauprogression og de samme interaktive redskaber og sprogspil på internettet.

Det er i denne forbindelse vigtigt at benytte VISL's niveau- og kompleksitetsfiltre, samt at undervise form før funktion, og kryds-og-bolle før træanalysen. Nedenstående følger et forslag til en sådan undervisningsprogression. Tallene i parentes angiver de relevante kapitler i bogen, hvor sætningsmaterialet følger den foreslåede progression.

VISL's interaktive sprogspil og syntaktiske træer, der er nævnt i skemaet, kan bruges i fællesskab i et computer-lokale, men er i princippet uafhængige af klassemiljøet og tillader også individuelt hjemmearbejde, internet-tutoring eller niveau-differentiering.

Fase 1 (gul ramme i oversigten): Det foreslås, at læreren først introducerer de vigtigste ordklasser og deres farvekoder på tavlen, fulgt op af understregningslektier o.l, samt java-programmet Match form, hvor eleven skal forbinde latinske udtryk som "substantiv" og "adjektiv" med de tilsvarende danske ord og deres farvekoder. Blandt VISL's ordklassespil er det rolige farvespil Paintbox (mal substantiverne blå og verberne røde), det hæsblæsende skydespil Shooting Gallery (skyd adjektiverne i de rullende sætninger), det Tetris-lignende WordFall, hvor brugeren med piletasterne skal guide ordene i deres respektive ordklassefelter, og det avancerede Labyrinth, hvor spilleren jages af et sultent spøgelse. I samtlige spil er det muligt at skræddersy det sæt af ordklasser eller funktions-kategorier man ønsker at arbejde med (fx kun hovedordklasserne substantiv, verbum, adjektiv), og man kan også lade computeren evaluere præstationen, opstille highscores eller tilpasse øvelsen til elevens individuelle progression og vanskeligheder.

Fase 2 (grøn ramme i oversigten): Næste logiske trin i forløbet er introduktionen af de syntaktiske funktioner på sætningsniveau (kryds-og-bolle-systemet). Igen anbefales det først at arbejde med enkle understregningsøvelser (tavle, papir) for de vigtigste sætningsled (SVO, senere prædikativ og adverbial), fulgt op af interaktive computer-baserede øvelser, og udbygning med yderligere kategorier (fx kerne, dependent, sideordning, hjælpeverbum).

Et velegnet VISL-spil er her PostOffice, hvor eleven stempler ord med kryds-og-bolle symboler, for at markere deres funktion i sætningen. Også dette spil kan niveaudifferentieres ved at fravælge bestemte kategorier individuelt. Bemærk i øvrigt, at sætningerne i PostOffice og Paintbox valgfrit kan være tilfældige sætninger fra en database (fx. Grammy eller GYM), eller "live" indtastede sætninger fra andre kilder.

Det næste trin i undervisningsforløbet foreslås baseret på egentlige syntaktiske træer. Mens der på de to første trin har været om "flade" analyser med vægt på det enkelte ord, er det vha. træerne muligt at vise fx. at grammar was easy er objektet i sætningen Who said grammar was easy?, at det i Anne og Peter så en god film ikke bare er filmen, der er objekt (børnenes første, semantiske intuition), men en god film, og at Anne og Peter kan beskrives som en sideordning (paratagme), der som helhed er subjekt, snarere end to selvstændige subjekter. I første omgang vises træerne færdigt (eksempel 1) eller udfoldes trin for trin (fx klasseundervisning med video-kanon). Ved at røre træets "knuder" med musen, kan eleverne få oplysninger om form og funktion, og vænne sig til den syntaktiske terminologi, en proces der desuden understøttes af VISLs Match function quiz.

Fase 3 (rød ramme i oversigten): Efter at være blevet fortroligt med led-terminologien og de syntaktiske træer, sættes eleverne omsider til selv at konstruere træer og angive form og funktion i VISLs interaktive programmer. I det indledende spil SynTris kan eleven arbejde med sætningsled uden selv at skulle bygge hele træet, idet computeren foreslår mundrette bider til opmærkning. I SpaceRescue derimod skal brugeren selv afgøre, hvor hvert led starter og slutter, inden leddets funktion specificeres. Det mest komplekse undervisnings-modul er som i fase 2 det visuelle træprogram, hvor sætningerne vælges individuelt og analyseres til bunds. Denne gang nøjes man ikke med inspektion, men bygger og navngiver selv hele træet, dog gerne med vejledende fejlkommentarer fra den "elektroniske hjælpelærer", som vist i træ-eksempel 2, hvor eleven har samlet gruppen en hest, og er begyndt på at samle ledsætningen Hvis du har lyst. Det forkerte forsøg at klikke en objekt-trekant oven i ordet du har afstedkommet en forklarende fejlkommentar. Brugerfladen kan tilpasses mht. sprog (menupunkt Sprog), bogstavforkortelser og symboler (menupunkter Symboler og Opsætning-Teaching environment), kompleksitet og flere andre størrelser. Rører muse-markøren ved en forkortelse eller et symbol, vises kategoriens fulde navn på det valgte sprog. Bemærk, at brugeren har valgt den grafiske symbolnotation med kryds-og-bolle og farvekodede ordklasser (blå substantiver, røde verber, grønne adjektiver etc.). Pt. understøttes følgende niveaudifferentieringer:

• VISL-extended: Ufiltreret universitets-niveau

• VISL-default: Standard-sæt af form- og funktions-kategorier. Til grænsefladen mellem gymnasie og universitet.

• VISL-lite: Let reduceret standard-sæt til brug i 9-13. klasse (Grammy standard)

• VISL-ultra-lite: Kraftigt reduceret form-sæt (kun hovedordklasser), men med de vigtigste kryds-og-bolle kategorier. Til folkeskolen og systemintroduktion.

Herudover er det muligt at indstille kategoribjælken øverst i programmet til enten minor eller major (menupunkt teaching environment), hvor minor som udgangspunkt kun viser de vigtigste kryds-&-bolle-kategorier og hovedordklasserne, men medtager mere avancerede kategorier hvis de rent faktisk er brugt i sætningen.

Århus, 1. september 2002

dr. phil. Eckhard Bick