GrammarSoft ApS
Latin -> Games -> Paintbox Game  Visual Interactive Syntax Learning  
 
Latin VISLSentence AnalysisEdutainmentTools

Printer-friendly version
 

The Paintbox Game

Browse the sentences by clicking on one of the icons below:
GYM1 - GYM156

EASY1 - EASY15

L1.1 - L1.32

L2.1 - L2.13

L3.1 - L3.10

L4.1 - L4.8
L5.1 - L5.58
K1 - K9
AH1 - AH31
LH1 - LH13
VER1 - VER19
SEN1 - SEN26
Pre-analyzed sentence

SENTENCES FROM RHETORICA AD HERENNIUM
Book 1: paragraphs 2, 3, 4 and 5

 Authored by:

SECTION A: BOOK 1, PARAGRAPH 2

AH1. Oratoris officium est de iis rebus posse dicere, quae res ad usum civilem moribus et legibus constitutae sunt, cum adsensione auditorum quoad eius fieri poterit. ( Det er talerens opgave at kunne tale om de ting, som er blevet fastlagt gennem sæd og skik og love til samfundsmæssig brug, med accept fra tilhørerne, så vidt det vil være muligt.)
AH2. Tria genera sunt causarum quae recipere debet orator: demonstrativum, deliberativum, iudiciale. (Der er tre talegenrer, som en taler skal kunne påtage sig: lejlighedstalen, den politiske tale, den juridiske tale.)
AH3. Demonstrativum est quod tribuitur in alicuius certae personae laudem vel vituperationem. (Lejlighedstalen er den, som holdes til ros eller kritik af en bestemt person.)
AH4. Deliberativum est in consultatione, quod habet in se suasionem et dissuasionem. (Den politiske tale består af en diskussion, som har overtalelse og advarsel i sig.)
AH5. Iudiciale est quod positum est in controversia, et quod habet accusationem aut petitionem cum defensione. (Den juridiske tale er den, som består i en strid og som har anklage eller civilt søgsmål med et forsvar i sig.)
AH6. Nunc quas res oratorem habere oporteat docebimus, deinde quo modo has causas tractari conveniat ostendemus. (Men nu vil vi belære om, hvilke ting en taler bør beherske, dernæst vil vi vise, hvorledes disse sager bør behandles.)

SECTION B: BOOK 1, PARAGRAPH 3

AH7. Oportet igitur esse in oratore inventionem, dispositionem, elocutionem, memoriam, pronuntiationem. (I en taler bør der altså være (= En taler bør altså beherske) stofsamling, disposition, sproglig udformning, hukommelsesteknik og fremførelse.)
AH8. Inventio est excogitatio rerum verarum aut veri similium quae causam probabilem reddant. (Stofsamlingen er færdighed i at udtænke sande eller sandsynlige emner, som gør sagen sandsynlig.)
AH9. Dispositio est ordo et distributio rerum, quae demonstrat quid quibus locis sit conlocandum. (Dispositionen er den rækkefølge og fordeling af emner, som viser, hvad der skal placeres hvor i talen.)
AH10. Elocutio est idoneorum verborum et sententiarum ad inventionem adcommodatio. (Den sproglige udformning er tilpasningen af egnede ord og sætninger til stofsamlingen.)
AH11. Memoria est firma animi rerum et verborum et dispositionis perceptio. (Hukommelsesteknikken er den sikre mentale tilegnelse af emner, ord og disposition.)
AH12. Pronuntiatio est vocis, vultus, gestus moderatio cum venustate. (Fremførelsen er styringen af stemme, ansigt og gestik med elegance.)
AH13. Et omnia tribus rebus adsequi poterimus: arte, imitatione, exercitatione. (Og alt vil vi kunne opnå med tre ting: teori, efterligning og øvelse.)
AH14. Ars est praeceptio, quae dat certam viam rationemque dicendi. (Teori er en forskrift, som giver en sikker vej og metode til at holde tale.)
AH15. Imitatio est, qua impellimur, cum diligenti ratione ut aliquorum similes in dicendo velimus esse. (Efterligning er den kraft, som vi tilskyndes af, når vi med en omhyggelig metode vil være lig andre mht. at holde tale.)
AH16. Exercitatio est adsiduus usus consuetudoque dicendi. (øvelse er den flittige praksis og vane i at holde tale.)
AH17. Quoniam demonstratum est, quas causas oratorem recipere, quasque res habere conveniat, nunc, quemadmodum ad orationem possint officia oratoris accommodari, dicendum videtur. (Fordi det (nu) er blevet vist, hvilke sager en taler bør kunne påtage sig og beherske, bør det nu være passende at omtale, hvorledes talerens opgaver kan tilpasses til talen.)

SECTION C: BOOK 1, PARAGRAPH 4

AH18. Inventio in sex partes orationis consumitur: in exordium, narrationem, divisionem, confirmationem, confutationem, conclusionem. (Stofsamlingen bruges til talens seks dele: til indledningen, beretningen, opdelingen, bevisførelsen, gendrivelsen og afslutningen.)
AH19. Exordium est principium orationis, per quod animus auditoris constituitur ad audiendum. (Indledningen er talens begyndelse, hvormed tilhørerens sind opbygges (=får lyst) til at høre efter.)
AH20. Narratio est rerum gestarum aut proinde ut gestarum expositio. (Beretningen er en fremlæggelse af virkelige eller sandsynlige sager.)
AH21. Divisio est per quam aperimus quid conveniat, quid in controversia sit, et per quam exponimus quibus de rebus simus acturi. (Opdelingen er (den del), hvormed man åbenbarer, hvad man er enig om, hvad der er strid om, og (den del), hvormed man fremlægger, hvilke ting man vil behandle.)
AH22. Confirmatio est nostrorum argumentorum expositio cum adseveratione. (Bevisførelsen er en fremlæggelse af vore (=egne) argumenter med en forsikring (om deres rigtighed.))
AH23. Confutatio est contrariorum locorum dissolutio. (Gendrivelsen er opløsningen af de modsatte (= modpartens) argumenter.)
AH24. Conclusio est artificiosus orationis terminus. (Afslutningen er talens kunstfærdige slutdel.)
AH25. Nunc quoniam una cum oratoris officiis, quo res cognitu facilior esset, producti sumus ut de orationis partibus loqueremur et eas ad inventionis rationem adcommodaremus, de exordio primum dicendum videtur. (Fordi vi nu, for at sagen kan være lettere at fatte, er blevet ledt frem til sammen med talerens opgaver at tale om talens dele og at tilpasse dem til den teoretiske baggrund for stofsamlingen, forekommer det rimeligt først at tale om indledningen.)

SECTION D: BOOK 1, PARAGRAPH 5

AH26. Causa posita, quo commodius exordiri possimus, genus causae est considerandum. (Når sagen er sat (=ligger fast), bør man overveje sagens type, for at vi kan indlede (talen) mere hensigtsmæssigt.)
AH27. Genera causarum sunt quattuor: honestum, turpe, dubium, humile. (Der er fire typer af sager: den hæderlige type, den uhæderlige type, den tvivlsomme type, den ubetydelige type.)
AH28. Honestum causae genus putatur cum aut id defendimus quod ab omnibus defendendum videtur, aut oppugnabimus quod ab omnibus videtur oppugnari debere, ut pro viro forti, contra parricidam. (Det anses for at være en hæderlig type sag, når vi enten forsvarer det, som det forekommer rimeligt at forsvare efter alles mening, eller når vi kritiserer det, som det forekommer rimeligt at kritisere efter alles mening, fx. (forsvar) for en tapper mand, (eller kritik) af fadermord.)
AH29. Turpe genus intellegitur, cum aut honesta res oppugnatur aut defenditur turpis. (Det forstås som en uhæderlig sagstype, når enten en hæderlig sag kritiseres eller en uhæderlig sag forsvares.)
AH30. Dubium genus est cum habet in se causa et honestatis et turpitudinis partem. (Det er den tvivlsomme type, når sagen både har et element af hæderlighed og et element af uhæderlig i sig.)
AH31. Humile genus est, cum contempta res adfertur. (Det er den ubetydelige sag, når en ligegyldig sag fremføres.)
  

In order to continue using the Java applets, see troubleshooting tips and Download Java.
On Windows use Internet Explorer 11. macOS no longer supports Java applets.
The Chrome extension CheerpJ Applet Runner may work for some use-cases.
Copyright 1996-2025 | Report a Problem / Contact Us | Printable Version